Tag-arkiv: quick fixes

når hunden er aggressiv

Debatten raser i øjeblikket i Sverige især over nogle svenske hundeprogrammer, deriblandt “Hundcoachen”. Her møder vi Frederik Steen, som i bedste sendetid udgiver sine tips til en lydig hund. Han viser hvordan man med straffende metoder vil få en aggressiv hund til at ændre sin adfærd. Flere svenske hundepsykologer, etologer og instruktører som træner med positiv indlæring er gået i krig mod de svenske medier. Herhjemme i Danmark kører debatten også meget højt om for og imod den såkaldte hundehviskeren Cesar Milan.

Konsekvensen med brug af straf kan være meget svær at gennemskue for udøveren, da hunden jo umiddelbart “makker ret”. Kigger man på tv-programmer med Cesar Milan, så ser det hele jo også legende let ud, og derfor er der mange der afprøver og praktiserer disse metoder med ødelæggende konsekvenser.

For dig som hundeejer til en aggressiv hund, er straf en hurtig og nem løsning, en såkaldt quick-fix. Det virker umiddelbart, hunden stopper måske sin aggressivitet i situationen, og du går videre på turen. Næste dag viser hunden dog igen den aggressive adfærd, og måske nu også i andre situationer. Ved brug af straf påfører du hunden unødvendig smerte samt følelsesmæssige frustrationer. Dette er en symptombehandling og du ændrer ikke selve årsagen til din hunds aggressivitet, i de fleste tilfælde vil omfanget af aggressiviteten øge.

Føler du dig presset til at bruge straffende metoder? Det kan være et pres når du som hundeejere møder bebrejdende blikke og stygge kommentarer på gåturen. Selv venner og familie kan være medvirkende til din straffende adfærd. Mange oplever dette gruppepres dagligt, det er derfor nemt at give efter. TV udsendelser der viser såkaldte eksperter der sparker, rykker i linen, lægger sig ovenpå hunden, gør det hele mere legalt. Selve smerten som bliver påført hunden kan være kortvarig, men problemet med straf er at hunden konstant går rundt og er bange for det.

Bruger du positive metoder til ændring af en aggressiv adfærd, så ved du at det tager lidt længere tid for de ønskede resultater. Du ved til gengæld også at ændringen af adfærden er meget mere stabil og konstant. Desuden vil din hund stole på dig, have tillid til dig og dine evner i at løse enhver situation.

Få positiv kontakt med din hund på et kursus

Læringpsykologien fungerer på samme måde for alle levende organismer, dette er videnskabeligt bevist! Derfor fungerer både belønning og straf på samme måde på hunde som for mennesker. Hunden har alle basis følelser som vi mennesker, de føler ligeledes sult, tørst, vrede, had, empati, kærlighed, angst og frygt m.m. I mange år har videnskaben været afvisende overfor komplekse tanker og følelser hos dyr, men rundt omkring i verden viser nye studier og forskning det modsatte. Marc Bekoff og Jessica Pierce har netop sammen udgivet bogen Wild Justice, The Moral Lives of Animals. Marc Bekoff er etolog og har længe studeret det sociale liv hos hunde, ulve, ræve m.m. Han hævder i bogen sammen med filosoffen Jessica Pierce, at dyr enda udviser moralsk adfærd. Marc Bekoff siger, “de viser også handlinger i deres adfærd der minder om moral, indlevningsevne, gensidighed, samarbejdsevne og enda retfærdighedssans i betydningen ‘fair play’ og retskaffenhed”.

Definitionen på fair play er, ærligt spil og retfærdig behandling. Hvis du bruger straffende metoder, så har du overskredet grænsen for fair play. Dette er selvom du også bruger belønning ind imellem. Straffen vil altid veje tungest.

3 tips til hvordan du kan hjælpe din hund på vej uden brug af straf.

1. fratag hunden muligheden at reagere. Dette er din management, din måde at styre de hændelser som hunden udsættes for og som den mener er “farlige”.  Din opgave er at ikke udsætte hunden for det som den vil reagere på.
2. find og indlær en alternativ adfærd. Indlæring af en anden adfærd som derefter kan benyttes i stedet for den reaktive.
3. Få din hund til at melde til dig hvis den føler sig utryg, så du kan styre situationen med en positiv løsning. Denne form for melding fra hunden kan kun finde sted når din hund stoler på dig, når hunden har tillid til at du forstår betydningen af fair play.

Kontakt en prof. adfærdsbehandler for årsagsbehandling og positiv træning af din hund.

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Læs artiklen på ekstrabladet.dk her

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2012