Tag-arkiv: lederskab

De værste myter om hundeopdragelse

I samarbejde med Dyrefondet er jeg i gang med at få aflivet de værste myter om hunde, adfærd og opdragelse. Det er ikke nemt, for der er en masse myter IMG_1296som sidder så indgroet i os at vi ikke engang tænker over hvad vi gør. Myterne er med til at skabe flere konflikter, øge angst/frygt og derved også aggressivitet. Myterne ødelægger vores mulighed for en positiv relation og skaber unødvendig stress hos både dig og din hund.

Følg med i Dyrfondets blad eller på deres hjemmeside www.dyrefondet.dk bladet udkommer seks gange om året.
I forvejen har jeg fået aflivet seks af de værste myter og jeg er i skrivende stund i gang med den syvende. Myteaflivningen har vakt stor opsigt på sociale medier og sidste myte blev læst af 150.000, har du ikke læst dem, så fortvivl ikke, du får dem også her 🙂

Myte 1
En flok er hierarkisk opbygget, og derfor skal du hele tiden være dominant og vise, at du er lederen, eller?

Dette er en af de myter som har været mest ødelæggende for hund-menneske relationen igennem tiderne. Denne myte har igangsat en lavine af sub-myter og skabt et næsten kronisk lederskabs- eller Alfa-syndrom!

Når vi googler emnet hundeadfærd, møder vores nabo (som har haft hund i 20 år) eller besøger den lokale dyrlæge, vil dette emne altid blive bragt på banen. 80% af alle de svar vi får når vi henvender os til andre omkring problemer med hundens adfærd, får vi af vide at årsagen skal findes i vores dårlige lederskab. Der er enda skrevet utallige bøger omkring dette emne og den dag idag er der stadig hundetrænere som fastholder dette i deres træningsform og rådgivning.

Du har sikkert hørt mange sige:
* en flokleder spiser altid først
* din hund må ikke gå foran dig, så vil den overtage magten
* din hund må ikke sidde på dig, det betyder at den vil være Alfa
* du må ikke hilse på din hund når du kommer hjem, det gør en flokleder aldrig for at vise sin status
* du hund må aldrig selv tage initiativ, for så vil den bare have mere magt

Der er utallige og mange værre eksempler på disse sub-myter som alle stammer fra uddaterede studier om social rangorden og hierarkisk flokstruktur.

Får du problemer med din hunds adfærd, kan du nemt få det abstrakte svar;  du er ikke en “Alfa”, du udviser et dårligt lederskab og er ikke dominant nok.

Selve dominans-princippet som en social rangorden blev først påvist af den norske dyrepsykolog T. Schjelderup-Ebbe (1894-1976) hos høns, hvor de individer der står højest i hakkeorden, hakker på dem på de lavere trin. Under 30-, 40- og 50-erne publiceredes mængder af tidsskrifter fra forskellige etologer der understøttede denne påstand. Men allerede i starten af 60-erne blev der sat kraftigt spørgsmålstegn ved disse studier. Man havde nemlig glemt den allervigtigste faktor i disse studier – at de alle var foretaget på dyr i fangenskab!

Dominans er desværre ofte blevet associeret med begrebet lederskab, og dette har haft en katastrofal udvikling på hvordan vi “opdrager” eller opfører os overfor vores hunde, og stadig har den dag i dag.

I ordet “Alfa” ligger der en association med at skulle konkurrere, være den som altid bør vinde og bestemme. Dog viser studierne igennem de sidste 40 år at ulve opnår den position de har i deres flok ganske simpelt ved at parre sig og få hvalpe. Dette er deres flok. Med andre ord så fungerer deres sociale strukturer på lige fod med vores egne. Vi finder en partner, forplanter os og får børn. Børn som vi er forældre for, denne forældrerolle i sig selv gør os naturligt til “familie-overhoved”.

Allerede i 1963 skrev den amerikanske etolog Thelma Rowell en videnskabelig artikel hvor hun fandt meget få tegn på at vildtlevende rhesus-aber havde nogle former for rangordnings-system. Hun sammenlignende de fritlevende aber med aber i dyreparker og kunne konstatere at fangenskab derimod førte til et veludviklet hierarki. Endvidere mente hun at det ikke var sådan at det var de dominante dyr der sørgede for at opretholde rangorden, men de subdominante (laverestående individer). Det gjorde de ved at aktivt undgå at konfronteres med de dominante dyr. Dette beskrev hun som et sygdomssymptom, et tegn på at flokken ikke lever i naturlig harmoni. Denne tilstand hos de subdominante dyr resulterede bl.a i langvarig stress, mavesår og binyreforstørrelser.

En ulveflok i dens naturlige omgivelser og i frihed er ikke hierarkisk opbygget, den er mobil og fungerer som en helt almindelige familie. Hvor de voksne individer fordeler aktiviteterne i gruppen, og hvor mor-ulv har mere at sige omkring ulveunge-pleje og forsvar af de små, og hvor far-ulv har mere at sige i forhold til mad, proviantering og den opgave der ligger i at finde maden. Men alle har noget at sige, alle individer har deres ansvarsområde eller poster.

Hvad betyder alt dette i relationen mellem dig og din hund?

Vi skal revurdere den rolle vi har og fokusere mere på et gensidigt samarbejde. Vi vil i kraft af vores position, naturligt have den mest ansvarsfulde rolle. Vi har derfor behov for at finde nogle nye termer som bygger på tillid og respekt. For at din hund kan trives er det vigtigt at den er med i en dynamisk og mobil flok. Det er ikke anderledes som for dig og mig. Vi har alle behov for at føle at vi er med til noget og har et ansvarsområde.

* Det har ingen betydning om du spiser før eller efter din hund. Men hunde er sociale væsener og vil meget gerne spise når du spiser. Dog kan det være bekvemt for os at tilberede hundens mad før eller efter vores eget måltid. Det påvirker dog hverken positivt eller negativt på den sociale struktur.

* Det er et tegn på tillid og samhørighed at din hund vil sætte sig ved eller på dig. Hunde er som os sociale væsener der kan lide at være tæt og i berøring.

* Det er frustrerende og skaber stress at ikke blive hilst på når du kommer hjem. Videnskabelige undersøgelser viser at frustrationen og stress øges hos
hunde når vi undgår at hilse på dem ved hjemkomst.

* Hvis din din hund aldrig må tage initiativet til noget, så vil den få dårlig selvtillid og det øger stress samt adfærdsproblemer.

* Det har ingen betydning om din hund går bagved eller foran dig på gåturen. Så længe I går i harmoni og nyder gåturen. Hvis din hund trækker i linen, kan nemt kan afhjælpes med positive træningsmetoder.

Det der betyder noget i jeres relation, er at du og din hund har et godt samarbejde, at din hund har tillid til dig, føler glæde og at I trives i hinandens selskab. De ting du ønsker at lære din hund kan du træne selv eller få hjælp til af hundetrænere og adfærdsbehandlere der arbejder med positive træningsmetoder.

Kontakt altid en prof. adfærdsbehandler for årsagsbehandling og positiv træning af din hund.

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Læs artiklen på Dyrefondet her

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2015

Kilder:
Den store danske – T. Schjelderup-Ebbe (1894-1976)
L. David Meech, biolog og ulveforsker –  Alpha Status, Dominance, and division of Labor in Wolf Packs
Per Jensen Proffessor i etologi – den missforståede dominans
Therese Rehn – Dogs’ endocrine and behavioural responses at reunion are affected by how the human initiates contact. Physiology & Behavior, 124: 45-53.
Thelma Rowell – The social behaviour of monkeys 1974

myter om lederskab

Dagligt sker det, at hundens adfærd i mange af hverdagens situationer, bliver fortolket forkert, og derved håndteret forkert. Populære udtryk som “dominans”, “rangorden”, “lederskab” og “alpharolle”, bliver brugt i situationer hvor årsagen er relateret til en psykisk eller fysisk tilstand.  Situationer hvor uønsket adfærd er begyndt at blive problematisk i dagligdagen, og hvor velmenende naboer, kollegaer eller sågar instruktører i den lokale hundeklub, har fortalt os at vores hunde nu er ved at tage magten fra os. Dette “trigger” noget i os, og bringer følelser i kog, og man “skruer bissen” på. For det sidste vi ønsker, er at der er nogen der tager magten fra os.

Læs hvad der kan udløse problematisk adfærd her

Det problematiske i denne nye situation, hvor man påbegynder en håndtering med at sætte hårdt mod hårdt, er groft sagt to ting. Enten vil konflikterne tiltage og øge sit omfang i hverdagen, eller også vil hunden “resignere“, og man vil føle, at en magtkamp er “vundet”. Men var det overhovedet en magtkamp til at begynde med?

Hver gang en hundeejere ikke lykkes med at stoppe en problematisk adfærd, er hoveddiagnosen som regel, at det er ejerens lederskab der er for svagt. Hvor mange gange har vi ikke hørt, at vi skal “styrke” vores lederskab? Vi får mærkelige advarsler og råd omkring hvordan, vi skal takle hunden og løse situationen. Disse typer af råd indeholder som regel fysiske og verbale korrektioner (straf). Nogle hunde vil reagere med øget problemadfærd, og evt. rette den negative adfærd mod andre (dyr og mennesker). Andre hunde vil “resignere” og blive passive og nedslåede, og angsten vil øges væsentligt, med fare for at den negative adfærd kommer retur eksplosivt. Disse hunde ophører med at tage egne initiativer i frygt for straf, men opfører sig “lydigt”, så ejeren forbliver i troen på, at lederskabet er etableret. Det er en høj pris hundene betaler for vores “vellykkede resultater”.

Hvordan fungerer en flok egentlig? Hunden nedstammer fra ulvene, og er derved et flokdyr. De fleste fagbøger om hunde er baseret på studier foretaget i perioden fra 1940-1960´erne, og er derfor ikke længere tidssvarende. Disse observationer og studier omkring ulveadfærd, er foretaget på ulve i fangenskab. Enhver med sund fornuft, kan sige sig selv at normal adfærd ikke kan studeres i fangenskab. Det vil være som at studere normal menneskelig adfærd – i et fængsel! I det miljø har man ikke har mulighed for flugten i en “freeze, flight or fight” respons, og det resulterer i en barskere omgangsform, hvor man bliver nødt til at slås for at overleve. I disse miljøer hersker der en hierarkisk orden, eller “hakkeorden” om man vil, som ikke er naturlig.

Flere tilgængelige studier og forskning af bl.a David Mech (biolog, ulve og naturforsker), fortæller at ulveflokken fungerer som en dynamisk “familie”. De to “alpha-dyr”, er flokkens “far” og “mor”. Disse to er forbeholdt rollen som de reproducerende individer. Dernæst består flokken som regel af forrige års unger og sidste års unger – ligesom i en helt almindelig familie. Grunden til at “far” og “mor” har rollen som flokkens overhoveder, er at de har formået at formere sig og fået hvalpe, og dermed dannet en flok. I dag ville den mest rigtige beskrivelse for “alpha-hannen” og “alpha-tæven” være avls-hannen og avls-tæven. De er naturlige ledere af flokken, ligesom forældre er “ledere” for sine børn, eller en chef der varetager rollen som leder for sine ansatte. Lederskab opstår af den dynamik der er i et socialt system, og man må vide ens egne styrker og svagheder for at kunne lede andre. Dette kræver medfølelse, empati og opmærksomhed på den sociale kontekst.

Video – hør David Mech omkring begrebet alpha her

Quick-fixes (korrektioner og straf) skaber desværre afhængighed grundet den “succes-følelse”, der ligger i at opleve et problem løst her og nu. Følelsen af succes, udløser dopamin (kroppens lykkehormon) i hjernen, og det skaber et afhængighedsforhold hos ejeren. Det vil sige at man er tilbøjelig til at udføre de samme handlinger igen og igen. Inden man får set sig om, kan det være den daglige omgangsform med hunden.

Indenfor de sidste 10 år er der dog sket en kæmpe fremgang indenfor hundetræning og dyretræning generelt. Med positiv konfliktløsning kan den onde cirkel ændres. Det kræver dog sin “mand” samt hjælp fra en professionel adfærdsbehandler hvis konflikter skal løses på en langsigtet og holdbar måde, da tilliden mellem hund og ejer igen skal opbygges.

Så har du problemer med din hunds adfærd, og modtager du et “godt” råd som indebærer hård fysisk eller psykisk håndtering – så stop op, og tænk over, at grundlaget for en flok er, sammenhold og samarbejde. Det er med de egenskaber, at du bliver en ægte “flokleder”. Ikke gennem konflikter, konkurrence om magt eller kontrol….

Du kan læse mere om myter og misforstået lederskab i Anders Hallgrens bog “Alfasyndromet”……

Læs artiklen på ekstrabladet.dk her

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2012

når hunden er aggressiv

Mange hundejere oplever på et tidspunkt at deres hund udviser en eller flere former for aggressivitet (laver udfald) i forskellige situationer. Det kan være at hunden drastisk har ændret adfærd til det aggressive eller at adfærden er kommet “snigende”. Uanset hvad, hvordan og hvorfor hunden udviser denne adfærd bliver vi mennesker meget frustrerede over denne tilstand, hvilket er helt forståeligt. Hele vores trygge fundament og det billede vi har omkring det at have hund, om hvordan det SKULLE være, krakelerer. Vores daglige omgang med hunden bliver mærkbart ændret, da vores frustration, irritation, vrede, skuffelse, fortvivlelse m.m. nu bliver projekteret over på hunden. Gåturene bliver mindre og bliver måske lagt på tidspunkter hvor man er mere sikker på ikke at møde andre (hvis hunden er aggressiv ovf. andre hunde/mennesker eks.). Denne ændring i bare de daglige gåture kan være til stor belastning og frustration for os selv så vel som hunden.

Vores problem med at hunden er aggressiv får hele vores hverdag til at smuldre, og uanset hvilken form for aggressiv adfærd vores hund udviser, er vi i de pågældende situationer i en konstant alarm-beredskabstilstand. Denne stændige på-vagt adfærd fra vores side belaster hele vores nervesystem og vores omgangstone ovf. hunden og den øvrige del af familien kan blive meget negativt påvirket.

Vi prøver på alt muligt for at ændre situationen tilbage – før den aggressive adfærd. Vi spørger naboer, kollegaer, hundevenner og hundeklubber til råds. Vi søger på nettet el. andet for at se om vi kan løse situationen selv. Desværre kan mange af de råd vi får være forkerte og situationen bliver endnu værre. Det er meget vigtigt at finde årsagen til hvorfor netop din hund er blevet aggressiv, så der kan lægges en konkret trænings- & handlingsplan. En plan med fokus på hvordan dette kan trænes med positiv forstærkning (uden brug af straf).

Mange hundeejere som står i denne fortvivlede situation er tilbøjelige til at bruge straf som træningsform, og dette kan få ødelæggende konsekvenser. Vores straffende adfærd, som derved altid skal gentages i den konkrete aggressive situation, kan mange gange virke positivt forstærkende på os mennesker. Grunden til dette er at vi får afløb for vores egen frustration, (se nederst i artiklen omkring dopamin udskillelse) samt at det måske virkede lige nu og her. Dog er straffen i sig selv ikke på nogen måder med til at løse selve problemet – nemlig årsagen til aggressiveteten! Dvs. at vi i vores søgen på et quick-fix til problemet kan være med til at forstærke (øge sandsynligheden) den egentlige årsag. Dette kan øge muligheden for at den aggressive adfærd også vil vise sig i andre situationer. Dette kan lyde en smule kompliceret og  jeg vil hermed komme med et eksempel;

En hund som viser aggressiv adfærd eks. ovf. cyklister el. joggere.
Ved at bruge straf når hunden laver udfald mod pågældende, vil man “linke” cyklister/joggere med straf (konflikt med ejeren) og forværre selve årsagen. Årsagen fra starten til udfaldet kan jo være at hunden har frygt for cyklister/joggere grundet en ubehagelig oplevelse eller manglende prægning/socialisering. Dvs. at hunden nu, udover at føle frygt, vil prøve at skræmme pågældende væk så den også undgår straffen!  Årsagen kan også være fysisk (vidste du at 80 % af angst/aggressiv adfærd er smerterelateret?).

Har man en hund som stopper udfaldet mds. efter straffen, vil man desværre altid i den samme situation skulle straffe sig ud af det – hver gang! Dvs. at det er som at lægge låg på en simrende gryde. Det betyder at den straffende, er den hæmmende og når andre evt. går med hunden, oplever at adfærden er værre og svær at styre (her koger gryden over). Eks. hvis børnene el. kvinden i familien går med hunden. Brugen af straf kan derfor være med til at mange fejlagtigt tror på at lederskabet udvises af den hæmmende (strafferen), fordi den kan have hurtige synlige resultater (quick-fix).

Ved brug af positiv forstærkning til at træne hunden hen mod den modsatte adfærd af aggressivitet (udfald), får du styrket hundens selvtillid (husk på at aggressiv adfærd kan udspringe fra en angst/frygt adfærd) til at vælge noget andet i situationen og den har ingen konflikter med dig. Dette resulterer i at din kommunikation og dit samarbejde med hunden er baseret på glæde og tillid (hvilket øger jeres positive kontakt). Du får trænet hunden til at forstå at situationen ikke er farlig (og at der ikke er behov for kamp). Dette resulterer i at den heller ikke føler det er “farligt” når andre tager den med på tur, og kan slappe af og nyde det.

Ved brug af positiv forstærkning sker der rent kemisk at belønningsystemet i hjernen aktiveres og du øger dopamin (kroppens lykke- & afhængighedshormon) produktionen. Dopamin styrer hjernens center for belønning. Når dette udløses, får man det godt. Og det motiverer os til at gøre de ting, der udløser dopamin. På den måde er dopaminen grundstammen i et meget stærkt indlæringssystem i vores hjerne. Dvs. hunden vil søge den adfærd som er blevet eller bliver positiv forstærket! Derfor vil mange hunde (og mennesker) også nogle gange søge at bruge en uhensigtsmæssig adfærd (eks. brugen af straf for mennesker), da hunden har fået succes med at “jage noget væk” (hunde, cyklister, joggere, biler, mennesker m.m.). Succesen (dopamin udskillelse) virker stærkere end straffen, derfor er det vigtigt at man fokuserer på den adfærd man ønsker ved at bruge positiv forstærkning – så man øger succesen hos hunden i den hensigtsmæssige adfærd!

Dette forudsætter selvfølgelig at man har udelukket at adfærden ikke er smerterelateret, som er det første vi skal overveje i alle adfærdsændringer hos vores dyr.

Det er derfor vigtigt at man får hjælp til at forstå hundens adfærd, får indsigt i hvordan forstærkninger virker samt hvordan disse kan omdirigeres eller kontrabetinges af professionelle. Det er vigtigt at den professionelle er uddannet i læringspsykologi såvel som hundeadfærd.

Når man bruger udelukkende positiv forstærkning kræver det også at man væbner sig med tålmodighed og ændrer sin tankegang. Dette kan være en udfordring, og der kan specielt i starten være nogle træningsvanskeligheder der skal overkommes. Disse træningsvanskeligheder kræver at man har kontakt til en professionel som kan guide dig igennem hele forløbet. Ved positivt samarbejde og brugen af konfliktløsende træningsmodeller opstår “lederskab” – når hunden frivilligt vælger at se op til dig med logrende hale.

se også “hvad er klikkertræning” og “træn din hund lykkelig med klikkertræning”
eller artikel hos Science daily omkring  forkert opfattelse af dominans samt  aggression/straf

 

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2011