Tag-arkiv: jagtinstinkt

når hunden har stress

Rigtig mange hunde i Danmark har stress. Grunden til dette, er som regel forkert stimulering, forkert håndtering, fysiske sygdomme eller mangel på søvn. Dette skaber frustration, og vedvarende frustration skaber stress. Stress er også årsag til frygt, angst og aggressivitet, og det skaber adfærdsproblemer.

Forkert stimulering
I dagligdagen fokuseres der for meget på aktivitet der generelt giver et for højt aktivitetsniveau, og dermed et forhøjet stressniveau. Vi inviterer til boldkast, pindekast, lange cykelture, joggingture for at prøve at få “brændt” noget krudt af hos hunden. For nogle hunde, foregår dette dagligt, og det kan  umiddelbart synes at have den forventede virkning af træthed. Hundene syntes også at være “glade” for denne høje aktivitet, og henter gladeligt pind efter pind, for at ejeren kan kaste den igen og igen. Hunden har fået et adrenalin-kick, en for høj udløst dosis af adrenalin. Sker dette dagligt eller ofte, opstår der kroniske høje niveauer af stresshormoner i kroppen. Kroppen er kun indrettet til at kunne klare kortvarige adrenalin-kick – ikke hele tiden eller ofte! Ifølge Turid Rugaas, den verdenskendte norske hundepsykolog, vil enkelte ganges boldkast kræve minimum 2 dages efterfølgende ro for regenerering.

Tips til rolig mental stimulering her

I Norge er man igang med undersøgelser omkring lige netop stress hos hunde. Her har man udviklet en pulsmåler for hunde. Indtil videre viser undersøgelserne, at den daglige høje aktivitetsniveau er en stor belastning for hundens krop, og derved også for hundens generelle adfærd.

Hvad sker der når hunden føler stress?
Nøjagtig det samme som hos mennesker, stress over længere perioder påvirker vores fysiske helbred. Ved vedvarende udløsninger af adrenalin og noradrenalin (stresshormoner) i kroppen, det såkaldte “adrenalin-kick”, giver kredsløbsforstyrrelser, øget stofskifte, problemer med fordøjelsen,  hudproblemer, dårligt immunforsvar generelt m.m. Den virkelige “skurk” er dog langtidsstresshormonet kortisol. Kortisol produceres i store mængder ved vedvarende “adrenalin-kick” samt vrede, frygt og mangel på søvn.

Forkert håndtering
Ved ikke at tilgodese dyrets behov, og ved for hård opdragelse samt træning, opstår der frustration. Ved vedvarende forkert håndtering øges frustrationen til kronisk stress. Ved eksempelvis skæld-ud, chock/trauma, vil dette ifølge Turid Rugaas kræve minimum 5-6 dages efterfølgende ro for regenerering.

Fysiske sygdomme
Hundens adfærd ændres drastisk ved fysiske smerter eller sygdomme, det siger sig selv. Årsager til smerter i bevægeapparatet, øjenproblemer grundet dårlig blodtilførsel og skader på skjoldbruskkirtlen, stammer hovedsageligt fra ryk i halsbåndet. Både ryk fra ejeren og ryk som hunden selv forårsager ved at trække i linen. Skjoldbruskkirtelen kontrollerer kroppens stofskifte. Symptomer ved for højt stofskifte kan være angst, frygt, aggressivitet, rastløshed, løs afføring og diarré. Symptomer ved for lavt stofskifte kan være vægtøgning, symmetrisk hårtab, hudbetændelse, sløvhed og kuldskærhed. Dette kan meget enkelt tjekkes ved en blodprøve hos dyrlægen.

Mangel på søvn
Hunde har behov for mellem 12-18 timers søvn hver dag (i gennemsnit 14 timer), hvalpe og syge hunde har behov for mere. Hunde er såkaldte “sociale-sovere”. Det er unaturligt for en hund at sove alene da det øger stress, frygt og angst. I naturen vil en hund/ulv aldrig sove alene, at sove sammen betyder sikkerhed og tryghed. Hunde bør derfor ikke sove alene, og især ikke hvalpe. Ved at sove alene øges deres alarm-beredskab (stresshormonproduktion), og de vil derfor ikke slappe helt af. Det giver en dårlig eller ingen søvn, og hunden får derved mindre mulighed for at regenerere. De har behov for social kontakt for at kunne sove trygt. Har man kun 1 hund, bør de sove i samme rum som ejeren, eller have valgmuligheden for at blive eller gå. Har du observeret at din hund sover for lidt i det daglige, er rastløs og ikke kan finde ordentlig hvile, er det vigtigt at du tager det alvorligt og får den relevante hjælp.

Har du en hund som kører i et højt “gear”, er “hyper” eller “damp-agtig”, eller er din hund altid træt og orker ingenting, så er adfærden med stor sikkerhed stressrelateret. Der kan være mange årsager til din hunds stress, og den skal derfor findes og afhjælpes.

Kontakt altid en professionel adfærdsbehandler for korrekt årsagsbehandling af din hund.

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Læs artiklen på ekstrabladet.dk her

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2012

Hund og kat – kan de leve sammen 1

I flere og flere danske hjem finder vi efterhånden både hund og kat under samme tag. I langt de fleste tilfælde nyder de to arter godt af hinandens daglige selskab. Vi oplever dog et stigende antal  tilfælde, hvor de to naturlige fjender er kommet “skævt” ind på hinanden allerede fra starten, eller hvor der er situationer i dagligdagen som gør, at det giver uro i hjemmet.

Situationer så som at hunden jagter katten. Katten lever i kælderen eller på 1. sal og vil ikke være sammen med resten af  “flokken” eller udviser øget aggressivitet i dagligdagen m.m. Dette er bare nogle af de mest almindelige problemer, der kan opstå når hund og kat skal integreres under samme tag.

Hvis man står i en situation, hvor man ønsker at have både hund og kat under samme tag, kan   forberedelsen være af altafgørende betydning for, hvilken relation de vil have – resten af deres liv. Det første man skal tænke over er, om det overhovedet er muligt? Hvordan er min kat/hund som individ og som race. Nogle katte og hunderacer el. blandinger har generelle træk som kan gøre sammenføringen vanskeligere, og endnu vanskeligere kan det blive, hvis de slet ikke er præget på eller socialiseret til hinandens forskelligeheder fra hvalp/killing. Det betyder slet ikke, at det umuligt at føre hund og kat sammen på et senere stadie, men det gør sansynligvis processen vanskeligere.

Læs mere omkring kattes racer og adfærd her

Kig først og fremmest på din hund/kat som individ, -hvordan er deres sind? Er de blide, venlige og  generelt rolige i hverdagen samt med andre mennesker og dyr, så er der større chance for succes. Har du eksempelvis en meget ivrig og fysisk “voldsom” hund, eller en udpræget jagthund som har haft “fornøjelsen” af at jage naboens kat, eller en kat der har haft gode erfaringer med sætte sine kløer i nabo-hundens snude, -ja så vil der naturligvis være mindre chance for succes.

Læs mere omkring hundes racer og adfærd her

Din chance for succes med en positiv sammenføring vil dog øges markant med en serie gode råd, som vi har delt op i fire trin. De første to trin følger nedenfor i dagens artikel, mens vi har gemt de sidste to trin til artiklen der følger i morgen fredag.

Det første trin er forberedelse

Du kan forberede din nuværende hund eller kat på en udvidelse af familien ved introducere det nye medlems duft. På samme måde som man introducerer en lille ny baby i familien for hunden derhjemme med en trøje el. lignende. Her bliver duftene fra “trøjen” undersøgt og snuset igennem, og duften bliver mere genkendelig, når babyen kommer hjem. Har du mulighed for det, så kan en klud, eller tæppe med duften af det nye flokmedlem være en god start. Inden hunden/katten ankommer, er det også en god ide at sørge for, at hunden/katten derhjemme er godt stimuleret, både fysisk og mentalt. Hvis du har en hund og venter en kat, så sørg for at din hund er godt luftet og mentalt træt via træning, problemløsningsopgaver eller søgeøvelser i flere dage op til familiesammenføjningen. Det er vigtigt, at hunden ikke har en masse overskudsenergi, som den i givet fald kan rette mod katten. Hvis du venter en kat, er det en god idé at vælge et rum, som er møbleret og med vinduer (eks. et gæsteværelse), hvor katten kan have en sikker base, og som kan afspærres med babylåge, så katten og hunden kan få visuel kontakt. Venter du en hund, kan det være svært at afgrænse kattens bevægelsesområde, men en god hjælp til katten at sørge for at den har kradsetræ, hvor den har mulighed for at søge tilflugt i højden. Katte føler tryghed når de er placeret højt, og hunden vil ikke få mulighed for jagt.

Det næste trin er positiv kontakt

Når hunden og katten har fået et positiv førstehåndsindtryk, kan man langsomt i små trin udvide kattens areal. Det er vigtigt at katten har mulighed for at trække sig tilbage til “sit” rum og styre processen. Hunden kan med fordel holdes i et andet rum, eller periodevis i snor imens katten udforsker sit nye miljø. Fortsæt med dette trin indtil der er ro på både hund og kat, og de føler sig mere trygge og sikre ved hinandens tilstedeværelse. Beløn hund og kat for rolig adfærd under hele processen.

Konsekvensen ved manglende forberedelse og forkert håndtering vil udløse processen “freeze – flight – fight” hos dyrene, og kan samtidig være begyndelsen på en tiltagende negativ spiral. Med professionel hjælp kan den negative spiral standses og god relation kan langsomt opbygges.

Det bedste resultat opnår du ved at komme godt fra start og derigennem skabe en positiv domino-effekt igennem hele processen.

læs næste to trin imorgen..

Læs artiklen på ekstrabladet.dk her

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2012

 

Hund og kat sammen

Går du og overvejer at sætte hund og kat sammen? Er du i tvivl omkring din nuværende hund eller en ny hund evt. passer sammen med kat? Der findes ca. 400 hunderacer i verden, DKK inddeler dem i 10 grupper ud fra deres funktioner. Læs mere om grupperne inde på DKK´s hjemmeside.

Man kan ikke sige, at hvis hunderacen er en jagthund, så vil den slet ikke kunne sættes sammen med en kat. Der er masser af eksempler på det modsatte. Men for at gøre processen mere succesfyldt, kan man nøje overveje hvilke grupper der rummer de blide og roligere racer uden for meget jagtadfærd. Det bedste du kan gøre er dog at kigge på individet selv, på både hund og kat.

For større succes i at føre 2 så forskellige arter sammen, er det vigtigt at hunden som du vælger er;

  • en hund som er præget eller socialiseret med kat tidligere
  • rolig i adfærd (både overfor mennesker og dyr)
  • venlig og dæmpende
  • en hund som ikke jagter nabokattene på gåturene
  • en hund som ikke er opfarende generelt

Hunderacer som eks. Golden retriever, labrador retriever, Broholmere, Leonberger, Berner sennen, Mastiffer, King charles spaniel, Puddel – kan være gode bud på racer som generelt er rolige racer. Det kræver dog altid at man kigger på individet, da eks. mange labrador retrievere kan være meget voldsomme i sin adfærd, og vil skræmme en kat mds. En skræmt kat vil som regel flygte, og dette trigger hundens jagtinstinkt. Alle hunde har jagtinstinkt, hos nogle racer er det dog mere udpræget end hos andre.

At sætte hund og kat sammen kan sammenlignes med et tvangsægteskab, de har ikke valgt hinanden frivilligt, og ville nok aldrig gøre det. De har ikke nogle tanker om at “forholdet” skal lykkes ved at tilpasses sig hinanden. Det er din opgave som ejere at tage hensyn til de dyr som du vil sammenføre. For at deres relation skal blive positiv, er det nødvendigt at forberede sig grundigt og i en periode bruge tid på tilpasning og træning af begge dyr. Er det sket at hunden og katten ikke kan enes i hjemmet, så findes der hjælp at hente. Kontakt adfærdsbehandlere som har speciale i hund og kat, og vent ikke for at se om tingene bliver bedre, det gør det som regel aldrig – det bliver desværre altid værre! Hunde kan trænes, og det kan katte også…

Læs også om kattens racer og adfærd på Michelle Garnier´s blog her