Tag-arkiv: aggressivitet

myter om lederskab

Dagligt sker det, at hundens adfærd i mange af hverdagens situationer, bliver fortolket forkert, og derved håndteret forkert. Populære udtryk som “dominans”, “rangorden”, “lederskab” og “alpharolle”, bliver brugt i situationer hvor årsagen er relateret til en psykisk eller fysisk tilstand.  Situationer hvor uønsket adfærd er begyndt at blive problematisk i dagligdagen, og hvor velmenende naboer, kollegaer eller sågar instruktører i den lokale hundeklub, har fortalt os at vores hunde nu er ved at tage magten fra os. Dette “trigger” noget i os, og bringer følelser i kog, og man “skruer bissen” på. For det sidste vi ønsker, er at der er nogen der tager magten fra os.

Læs hvad der kan udløse problematisk adfærd her

Det problematiske i denne nye situation, hvor man påbegynder en håndtering med at sætte hårdt mod hårdt, er groft sagt to ting. Enten vil konflikterne tiltage og øge sit omfang i hverdagen, eller også vil hunden “resignere“, og man vil føle, at en magtkamp er “vundet”. Men var det overhovedet en magtkamp til at begynde med?

Hver gang en hundeejere ikke lykkes med at stoppe en problematisk adfærd, er hoveddiagnosen som regel, at det er ejerens lederskab der er for svagt. Hvor mange gange har vi ikke hørt, at vi skal “styrke” vores lederskab? Vi får mærkelige advarsler og råd omkring hvordan, vi skal takle hunden og løse situationen. Disse typer af råd indeholder som regel fysiske og verbale korrektioner (straf). Nogle hunde vil reagere med øget problemadfærd, og evt. rette den negative adfærd mod andre (dyr og mennesker). Andre hunde vil “resignere” og blive passive og nedslåede, og angsten vil øges væsentligt, med fare for at den negative adfærd kommer retur eksplosivt. Disse hunde ophører med at tage egne initiativer i frygt for straf, men opfører sig “lydigt”, så ejeren forbliver i troen på, at lederskabet er etableret. Det er en høj pris hundene betaler for vores “vellykkede resultater”.

Hvordan fungerer en flok egentlig? Hunden nedstammer fra ulvene, og er derved et flokdyr. De fleste fagbøger om hunde er baseret på studier foretaget i perioden fra 1940-1960´erne, og er derfor ikke længere tidssvarende. Disse observationer og studier omkring ulveadfærd, er foretaget på ulve i fangenskab. Enhver med sund fornuft, kan sige sig selv at normal adfærd ikke kan studeres i fangenskab. Det vil være som at studere normal menneskelig adfærd – i et fængsel! I det miljø har man ikke har mulighed for flugten i en “freeze, flight or fight” respons, og det resulterer i en barskere omgangsform, hvor man bliver nødt til at slås for at overleve. I disse miljøer hersker der en hierarkisk orden, eller “hakkeorden” om man vil, som ikke er naturlig.

Flere tilgængelige studier og forskning af bl.a David Mech (biolog, ulve og naturforsker), fortæller at ulveflokken fungerer som en dynamisk “familie”. De to “alpha-dyr”, er flokkens “far” og “mor”. Disse to er forbeholdt rollen som de reproducerende individer. Dernæst består flokken som regel af forrige års unger og sidste års unger – ligesom i en helt almindelig familie. Grunden til at “far” og “mor” har rollen som flokkens overhoveder, er at de har formået at formere sig og fået hvalpe, og dermed dannet en flok. I dag ville den mest rigtige beskrivelse for “alpha-hannen” og “alpha-tæven” være avls-hannen og avls-tæven. De er naturlige ledere af flokken, ligesom forældre er “ledere” for sine børn, eller en chef der varetager rollen som leder for sine ansatte. Lederskab opstår af den dynamik der er i et socialt system, og man må vide ens egne styrker og svagheder for at kunne lede andre. Dette kræver medfølelse, empati og opmærksomhed på den sociale kontekst.

Video – hør David Mech omkring begrebet alpha her

Quick-fixes (korrektioner og straf) skaber desværre afhængighed grundet den “succes-følelse”, der ligger i at opleve et problem løst her og nu. Følelsen af succes, udløser dopamin (kroppens lykkehormon) i hjernen, og det skaber et afhængighedsforhold hos ejeren. Det vil sige at man er tilbøjelig til at udføre de samme handlinger igen og igen. Inden man får set sig om, kan det være den daglige omgangsform med hunden.

Indenfor de sidste 10 år er der dog sket en kæmpe fremgang indenfor hundetræning og dyretræning generelt. Med positiv konfliktløsning kan den onde cirkel ændres. Det kræver dog sin “mand” samt hjælp fra en professionel adfærdsbehandler hvis konflikter skal løses på en langsigtet og holdbar måde, da tilliden mellem hund og ejer igen skal opbygges.

Så har du problemer med din hunds adfærd, og modtager du et “godt” råd som indebærer hård fysisk eller psykisk håndtering – så stop op, og tænk over, at grundlaget for en flok er, sammenhold og samarbejde. Det er med de egenskaber, at du bliver en ægte “flokleder”. Ikke gennem konflikter, konkurrence om magt eller kontrol….

Du kan læse mere om myter og misforstået lederskab i Anders Hallgrens bog “Alfasyndromet”……

Læs artiklen på ekstrabladet.dk her

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2012

hvilken slags hundeejer er du?

Både gode vaner og uvaner indlæres meget hurtigt hos både mennesker og dyr. Det er derfor en god ide fra starten af, at fokusere på indlæringen af de gode vaner. For at blive bedre til at fokusere på de gode vaner, kan vi for nemhedens skyld dele hundene og deres ejere op i 3 kategorier.

1) hunden i denne kategori er en glad hund, den logrer med halen under træning, har en rigtig god kontakt og fokus til ejeren. Denne hund har en god selvtillid, er selvsikker og nem at træne, da den er meget initiativrig, opfindsom og tør at lave fejl uden frygt for korrigering (prøven-sig-frem-adfærd). Denne hund ser dig som den eneste rigtige i sin verden, den søger hverken konflikter eller løber væk fra dig på gåturene til andre hunde/mennesker. Alt i alt har denne hund større livsglæde, og et større læringspotentiale. Ejeren af denne hund har forstået at belønne ønsket adfærd på en effektiv måde, både til træning og i hverdagen. Ejeren af denne hund behøver ikke at hæve stemmen overfor sin hund. De ved udmærket godt, at det ikke er volumen som er afgørende for resultatet. Denne hund trænes med belønning (positiv forstærkning og negativ straf), både med eller uden brug af klikkere.

Hvordan træner du din hund mere lykkelig? læs mere her

2) hunden i denne kategori er en hund der udfører kommandoer, kun i frygt for at undgå en ubehagelig korrigering. Denne hund vil være mere tynget i sit kropssprog og udtryk, en hund som ikke selvstændigt søger ejerens kontakt, og holder sig på en “pæn” afstand fra ejeren. Denne hund vil have stor tendens til frustration, stress samt øget frygt/angst/aggressivitet. Den har ikke et så stort læringspotentiale og skal “hjælpes” til træning, da den er bange for at begå fejl. Denne hund kan ofte være meget “stiv” i kroppen, og logre meget diskret med halen. Denne hund kan ofte virke “hård” udadtil i attituden. Ejeren af denne hund brøler ofte sine kommandoer højt og har en truende kropsholdning. Korrigering som ryk i linen eller andre ubehageligeheder bruges ofte i hverdagen. Ejeren bruger ikke belønning, men mener at hunden skal udføre ordre (kommandoer), af respekt for “lederen. Denne hund trænes med straf (negativ forstærkning og positiv straf).

Hvordan forstærkninger og straf virker på adfærd, og hvad det betyder? læs mere her

3) hunden i denne kategori er en blanding af de 2 andre kategorier. Denne hund kan være meget i tvivl om den skal belønnes eller straffes. Det bevirker at belønningen mindskes i værdi for hunden, da frygten for straffen altid vil veje tungere. Den vil heller ikke arbejde så intenst efter belønningen (hvis den overhovedet vil have belønninger), og dette vil resultere i en mere “langsom” adfærd. Denne hund vil have en forsigtig adfærd i både træning og til hverdag, og vil være meget tøvende med at prøve sig frem. Denne hund kan virke noget usikker under træning og laver mange dæmpende signaler. Ejeren af denne hund er størstedelen af Danmarks familiehundeejere. Denne hund trænes med en blanding af belønning og straf, men brugen af straf vejer ALTID tungere. Dette mindsker hundens indlæringspotentiale, samt øger masser af frustration hos ejeren

Den gode vane starter derfor altid hos hundeejeren, da hunden vil afspejle ejerens adfærd. Der er jo en grund til at vi ofte bruger ordsproget “som ejer, som hund”. Der findes en del gode vaner, eller god skik for især ejeren som ville gøre selve træningen og hverdagen nemmere med hunden i fremtiden.

Lad ikke din hund løbe løs hen til andre hunde eller mennesker.

Hvis din hund løber løs, og du ikke har et sikkert indkald, bliver din hund belønnet (positivt forstærket) i at løbe væk fra dig og hen til andre hunde og mennesker. Dette kan, udover at være til stor gene for andre mennesker samt hundeejer der har sin hund i snor, også give dig store problemer i det daglige indkald og samarbejde. Få gratis tips til at forbedre dit indkald her…

Læs flere gode vaner, og hvordan de påvirker din hunds adfærd her…

Vælg hvilken kategori du som hundeejer vil være i hverdagen, og hvilket liv du ønsker for din hund.

Hvis du var hund, hvilken ejere ville du så vælge – hvis du kunne….

Læs artiklen på ekstrabladet.dk her

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2012

 

Av, sagde hunden…

Undersøgelser viser, at op imod 80 % af ændret adfærd hos hunde (dyr) er smerterelateret. I 1991 foretog Anders Hallgren (svensk hundepsykolog) en videnskabelig undersøgelse af sammenhængen mellem aggressivitet og rygproblemer. Undersøgelsen viste, at det er næsten ligeså almindeligt at hunde har problemer med ryggen, som mennesker. I samarbejde med kiropraktorer, fysioterapeuter  og dyrlæger undersøgte man 400 hunde i en normalpopulation. 63% af disse hunde havde en eller anden slags defekt i bevægeapparatet. Problemet udspringer ofte fra selve ryggen.

Undersøgelsen viste nærmere, at 91% af disse hunde enten trak i linen eller blev rykket tilbage i linen af deres ejere under daglige gåture eller til træning. Disse hunde havde stærke defekter i nakken. Resultatet af denne undersøgelse spredte sig i hele verden, og mange hundetrænere samt hundeklubber ændrede langsomt sine træningsmetoder verden over.

Læs tjeklisten ved adfærdsproblemer her

Hunde viser ikke altid smerter på samme måde som os mennesker. Derfor kan det være svært for os at se en direkte sammenhæng mellem smerter og adfærdsændringer. En gammel myte fortæller os at hunden har en højere smertetærskel, samt at de kan tåle meget mere smerte end os mennesker. Dette er ikke korrekt. Desværre har denne myte især, været årsag til mange nakkelidelser grundet ryk i linerne.

Der kan være mange årsager til smerter og ubalancer. Flere af vores hunde (racer) idag, er avlet således at de bliver født med defekter, sygdomme og lidelser der svækker vores hundes immunforsvar og overlevelsesevner. Det er vigtigt at vi er opmærksomme på dette når vi vælger racer og opdrættere.

Hvordan kan man observere sin hund for at se om der er problemer i eks. bevægeapparatet?

Ofte er det svært at lægge mærke til i hverdagen, især hvis hunden altid har haft nogle “sjove” bevægelser, eller altid gået på en bestemt måde. De fleste hunde fødes nemlig med skævheder i bevægeapparatet. Hvalpen ligesom spædbørn bliver presset og trykket ud i fødselsgangen, og derved kan kimen allerede lægges til en evt. skævhed.

Kig på din hund og hvordan den evt. logrer med halen. Logrer eller bevæger den halen mest til den ene side? Hvordan sidder din hund? sidder den ofte med vægten lænet mest til den ene af siderne, kan dette være et tegn på en ubalance. Hvordan ligger din hund? kan du ikke få den til at dække lige som i en “Løve stilling”? Hvordan går din hund? går den passgang (som en kamel)? eller i 2-spor?

Slikker din hund sig et bestemt sted på kroppen eller på poterne? har du haft den til dyrlægen og kan de ikke finde årsagen? Vil din hund ikke berøres bestemte steder på kroppen? Er din hund langsom med at rejse sig fra en hviletilstand? Har din hund nye eller gamle skader på halen? Er din hund “damp”? søger din hund konstant vilde lege, konflikter m.m? Hvad med ører, tænder, indre organer og kirtler?

Der ligger altid en fysisk eller psykisk årsag til grund for at hunden gør som den gør. Det er derfor altid tilrådeligt at lade sin hund undersøge for sygdomme og smerter, såfremt man oplever at hundens adfærd er “vanskelig” eller “sjov”.

Hvad kan man gøre for at mindske og forebygge ubalancer i eks. bevægeapparatet?

Hvis din hund trækker meget på gåturen, kan du med fordel bruge en sele til din hund. En sele er god at bruge under alle omstændigheder for forebyggelse, især til hvalpe og unghunde. Glatte underlag (gulv, is) er også en hyppig årsag til skader i bevægeapparatet. Glatte gulve kan nemt forebygges med tæpper eller skridsikre måtter der hvor hunden har sin vante gang.

Læs om mine hundes smerter og vores vej til øget velvære og livsglæde her

Observer altid din hund efter leg med andre hunde, eller ved fysisk motion. Ved anden krævende fysisk udfoldelse, (agility, træning, jagt m.m) er det vigtigt at “varme” op inden, samt at “skridte” (ligesom med en hest) af efterfølgende.

Vigtigst af alt, såfremt du har en fornemmelse at der er noget galt, så kontakt den rette dyrlæge, kiropraktor m.m. Tag tiden til at “lytte” til din hund, den fortæller dig nemlig sandheden omkring hvordan den har det.

Mangler du en god kiropraktor til din hund? Kig under links og se på Tove Due eller Lone F. Jørgensen hjemmesider.

Læs artiklen på ekstrabladet.dk her

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2011