mødet med ulven

Er lige kommet hjem fra en fantastisk tur med ulvene i Sverige. At møde en ulv er noget helt specielt og en helt igennem vidunderlig oplevelse, som jeg bare må opleve flere af 🙂

Jeg var så heldig at få selve ulveturen i 40-års fødselsdagsgave (juli 2010) af min gode veninde fra Stockholm, og jeg har gået og glædet mig lige siden. Det var svært at finde en dato der passede i vores hverdag og så skulle der jo ordnes med hundepassning fra begge sider. Men afsted fløj jeg til Stockholm fredag d. 11/3, blev hentet af veninden i Arlanda lufthavn og vi kørte afsted til Kolmården dyrepark hvor vores oplevelse skulle finde sted. Vi havde booket weekenden i selve dyreparken og boede på Vildmarkshotellet lige ved siden af alle dyrene. Jeg havde sådan håbet at min søster og Runar havde været der, men de var desværre blevet nødt til at aflyse deres besøg pg.a for få tilmeldinger til Runar/Julians planlagte ulvetur til selvsamme sted.

mit møde med ulven 2011

Jeg var afsted med Runar Næss til Kolmården på ulvetur/weekend i 2004 (mener jeg), det var dengang mit første møde med ulvene og jeg havde en masse sommerfugle i maven.

Og så står han/hun der – ulven, lige foran mig… en fantastisk oplevelse!

Vi sætter os ned på hug og lader alle ulvene komme og gå som de vil imellem os, nogle vil hilse, andre vil ikke, nogle vil kysse og andre vil bare snuse til os. Ulvene er pr. definition meget nysgerrige og der er nogle forholdsregler som vi skal følge for at ikke vække for meget interesse (så som ikke at have noget i hånden, huer m/snore, halstørklæde, tøj m/snore m.m.). Det er tilladt at have kamera med, da ulvene er vant til dette og faktisk ser det som en “del” af hos.

Ulvene i Kolmården er præget og socialiseret på mennesker så tidligt som 2-3 dage gamle, de bliver taget fra deres biologiske mor og bliver dernæst flasket op og får sin omsorg fra udvalgte “ulve-forældrer” der nu passer dem  24/7 i de første 3-4 mdr. De er stadig sammen med deres kuldsøskende og forbliver det hele tiden under resten af deres liv (hvis der ikke skulle ske noget uforudset). Dette er jo deres flok/familie!

Hvorfor gør man så dette – at præge og socialisere ulvene med mennesker?
Det gør man af nogle ganske klare årsager, ulvene er pr. definition meget bange for mennesker (med stor grund – desværre), dette øger ulvenes stressniveau når de er i fangenskab (dyreparker m.m.). Det er ikke sundt og det går ud over den interne trivsel ulvene imellem samt deres fysiske tilstand. Mange ulve i dyreparker rundt omkring (deriblandt vores egne dyreparker/zoo herhjemme i DK) lever under betingelser som øger deres frygt/stress m.m. Derudover så kan ulvene ikke selv vælge om de vil leve sammen med hinanden som de kan i naturen – det øger naturligvis også stress/angst/frygt/aggressiviteten og der forekommer mange unødvendige konflikter som ikke ville forekomme i naturen.

En anden årsag er jo også at vi mennesker lærer noget om ulven når vi kan komme helt tæt på, rør ved den, se den på en helt anden måde end alle de historier som dem der er om den “store stygge ulv”, ulven som angriber mennesker og æder små børn. At lære omkring ulvens adfærd, hvad man kan gøre hvis man møder ulven og hvad man ikke skal gøre. Hvordan man kan sikre sine landbrugsdyr hvis man bor tæt på ulven i naturen m.m.

Så ved at præge/socialisere ulvene som allerede lever i fangenskab, eliminerer man frygten for mennesker, derved har de ingen stress der kan være med til at skabe frustrationer/konflikter og fysiske sygdomme! De kan også få medicin (hvis behovet skulle være der), uden evt. bedøvelse.

Det er altid en høj pris dyrene betaler for at leve i fangenskab, derfor skal vi skal gøre vores bedste for at de har det godt. At vi tilpasser deres miljø/stimulering som de tilnærmelsesvis ville have det ude i naturen. At vi præger/socialiserer og de dyr hvor det er muligt på os mennesker så at de ikke lever deres liv i fangenskab med angst/frygt og en masse unødvendig stress. At de kan li os når vi kommer for at kigge til dem, at de kigger på os med lige så stor nysgerrighed og glæde som vi gør på dem – lidt af en “win-win” 🙂

Det er dette som norske ulveekspert Runar Næss og Julian Brossé arbejder for gennem Animal Zoolution – se mere på FB omkring Animal-Zoolution og deres arbejde med dyr i fangenskab og især prægningen/socialiseringen med ulvene.

Det kræver selvfølgelig en masse penge for dyreparker/zoologiske haver, men det er jo meningen at øge antallet af besøgende som går glade fra mødet med dyrene i fangenskab, at man kan se og mærke at de har det godt. Der er desværre mange steder i DK hvor jeg ikke kommer, da mine oplevelser der ikke har været af de bedste. At se dyr lave stereotyp adfærd (gentagelse af samme handling, igen og igen), at se dem gemme sig når der kommer mennesker forbi. Når de nu er der – så er vi mennesker skyldige i at gøre det bedste vi kan for dem!

Hvad med Jer? hvad mener I om dyr i fangenskab? har I mødt et dyr som I aldrig glemmer?  har I nogle gode/dårlige oplevelser med dyreparker eller andet?
kom gerne med kommentarer.

del med dine venner...
  • Facebook
  • Twitter
  • Google Bookmarks
  • RSS
  • LinkedIn

2 tanker om "mødet med ulven"

  1. Nadia

    Hejsa!

    Lige siden jeg har været helt lille har jeg elsket ulve, og nogle af mine venner er træt af at høre om det. Jeg ville bare gerne vide hvor man kunne finde noget, så man kunne komme afsted næste år 🙂

    VU. Nadia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *