Hundetræning i sommerferien

Sommerferie og hundetræning i Sverige…
Selvom man har ferie bliver der stadig trænet hunde. Nye miljøer og omgivelser omkring din hund øger altid sværhedsgraden for din hund i den adfærd som man troede var indlært for længe siden.

Indkald skal eks. altid trænes og vedligeholdes i forskellige miljøer og situationer, så din hund kommer hver gang når du kalder, dette selvom I er et sted hvor der er MEGET spændende. Jo mere du træner i andre miljøer jo større stabilitet i den ønskede adfærd får du og jo mindre bliver din hund forstyrret af sine omgivelser.

Det gælder all adfærd (alle kommandoer) som du vil have at din hund reagerer på mds. For at få adfærden automatiseret er det vigtigt at få adfærden flydende først i kendte miljøer – dernæst øges træningen til mindre kendte osv.

Her træner jeg fri v/fod i de svenske skove – med MANGE spændende dufte af vilt. Denne øvelse kan især være meget svær for min 3 årige – Sallie (der går inderst), så vi træner i korte sekvenser med i små trin for størst mulig succes. For hende er den bedste forstærkning (belønning) legetøj, og for min hanhund Saulire er det helt klart gufferne som vejer stærkest. Når man har så 2 forskellige hunde, kunne man derfor nogle gange ønske at man havde flere arme. Men det kan sagtens lade sig gøre, at træne 2 hunde på samme tid.

Jeg klikkertræner begge mine hunde og denne form for træning har gjort mig til en super forstærker (belønningsgiver), en MEGET bedre timer (man kan altid blive bedre), en der forstår hvor vigtigt kriterier er og hvordan det øger effektiviteten i træningen og meget meget mere.

Men man kan ALTID blive bedre og som I kan se på billedet har Sallie en tendens til at gå lidt for meget foran engang i mellem. Vi træner videre og sommerferien er jo ikke slut endnu!
🙂

Læs også hvad er klikkertræning

 

del med dine venner...
  • Facebook
  • Twitter
  • Google Bookmarks
  • RSS
  • LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *