håndtarget eller touch

At lære sin hund forskellige targets (mål) kan være både nyttigt og sjovt. Der findes flere former for targets du kan lære din hund, de mest almindelige er targetstick, håndtarget og potetarget. Target er en grundfærdighed som kan bruges til at overføre selve adfærden at “touche” (puffe) over på noget andet.

Det kan eks. være at du vil lære din hund at slukke/tænde for lyset (hunden skal puffe til lyskontakten). Hvis du har indøvet targetstick, så kan du nemmere overføre denne “puffe” adfærd fra target og over til lyskontakten. Du kan bruge håndtarget til indkald, eller som et hilse-signal, samt et fokus punkt ved håndtering af din hund. Eller du vil lære din hund at gå i bur, op i bilen, hen til noget, fremadsendelse eller andet, ja – så er det godt hvis din hund kender til potetarget.

En øvelse som jeg har trænet meget med mine hund (især Sallie) er håndtarget. Dette gjorde jeg ganske tidligt da hun kan blive meget angst i nogle situationer. Ved at touche (puffe) på min håndflade, så kunne jeg forebygge mange situationer i dagligdagen, samt få hende fokuseret på noget andet. Da adfærden er så godt indlært, har jeg i flere tilfælde haft stor succes med at få hende ud af hendes angst og frygt. Læs omkring mit dyrlægebesøg

Jeg bruger også håndtarget som indkaldssignal med stor succes.

Selve øvelsen

  • vær klar med gode godbidder som belønning, sæt dig på en stol eller på hug
  • når din hund er opmærksom på dig, stræk din venstre (el. højre) arm ud, med en let buet håndflade
  • i det split sekund din hund kigger på hånden, så sig “dygtig” i det split sekund den kigger og giv din hund en godbid med den modsatte hånd
    din udstrækte hånd må ikke bevæge sig under hele processen – ej heller for at prøve at få din hunds opmærksomhed. Det er vigtigt at din hund tænker selv. Gentag denne process flere gange indtil din hund har forstået dette trin.
  • øg kravet gradvist til at din hund bevæger sig en smule hen til hånden. Sig “dygtig” og beløn med en godbid, men ikke før at du har gentaget foregående trin mange gange
  • dernæst øger du kravene i takt med at din hund forstår hvert trin, indtil at din hund “toucher” puffer dig i håndfladen

Du kan derefter øge din træning med at din hund skal holde positionen i hånden i længere tid. Prøv at se om du efterhånden kan komme op på 10 sek.

Du kan hente mere inspiration til andre øvelser fra denne video – god træning 🙂

 

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2011

 

del med dine venner...
  • Facebook
  • Twitter
  • Google Bookmarks
  • RSS
  • LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *