en still og rolig øvelse

En stilleøvelse og non-aktivitet er ligeså vigtigt som at stimulere sin hund både fysisk og mentalt. Ved daglig berøring og nærværende kontakt stimulerer vi receptorer i huden som videre sender signalstoffer for udskillelse af dopamin og oxytocin. Dopamin er kroppens lykke-hormon og oxytocin har man efter mange års forskning konstateret er af betydning for vores relationer med hinanden.

pack-bonding 🙂

På sammen måde som med mennesker, bliver vi syge både fysisk og psykisk hvis vi fra fødslen og igennem hele livet, ikke får daglig berøring og omsorg. Oxytocin virker blandt andet også kortisol-reducerende. Kortisol er et langtidsstresshormon på både godt og ondt. Har vi øget mængde af kortisol i for lang tid, skader det vores organisme.

Dyrene bruger det meste af deres liv med at knytte og styrke bånd med flokken (familien) – pack bonding. De soignerer hinanden og ligger ofte tæt uden at foretage sig noget. Uanset om det er fælles aktivitet eller fælles non-aktivitet, er de nærværende i det de gør med hinanden. Det er ikke tit at vi er “tilstede”, der er altid noget som fanger vores opmærksomhed, hvis det ikke er tankerne, så er det tv, computer eller telefonen. Vi har altid noget der distancerer os fra os selv og vores nære.

Stilleøvelsen i praksis

  • når din hund i forvejen er i ro, så sæt dig ned ved siden af den. Læg blødt din hånd evt. på siden af hunden. Skulle din hund rejse sig og gå, så lad den gå væk og prøv lidt senere igen. Hvis din hund ikke er vant til denne nære og meget intense kontakt, starter du i små skridt.
  • i det daglige kan du med fordel, når din hund kommer hen til dig, blidt stryge den fra mundvigen og ned på halsen i langsomme strøg.
  • hvis din hund bliver liggende når du har lagt din hånd på siden, kan du langsomt og blidt lave strygninger fra mundvigene og ned langs hundens side. Det er meget forskelligt hvor hundene bedst kan lide at blive rørt, og du kender din hund bedst. Så start evt. med at lave strygninger hvor du ved at din hund i forvejen sætter pris på det.
  • Fortsæt med at lave strygninger i blide og meget langsomme strøg der hvor du kan komme til, gerne også ned langs forbenene og bagbenene. Mange hunde bryder sig ikke om at blive strøget eller kælet langs rygsøjlen, så undgå evt. dette sted.
  • Brug 5-10 minutter, eller meget mindre, de første par gange. Er din hund vant til din nære kontakt kan du sagtens blive ved i længere tid. Hvis din hund skulle gå efter 30 sekunder, så brug kun 20 sekunder næste gang, og stop der. Efterhånden kan du øge tiden af dit nærvær.
  • Læg mærke til om din hund kan virke spændt nogle steder, eller der er bestemte steder den ikke vil have at du rør. Det kan også være steder som hunden reagerer med at “dirre” lidt i huden. Dette kan være tegn på at din hund er belastet i sit bevægeapparat og har behov for at blive tilset af en dyrekiropraktor. Læs artiklen om hundens smerter her
  • Det er vigtigt at hunden deltager friviligt, hvis hunden går væk fra dig – så lad den gå.
  • Har du en hvalp, kan det være en god ide at give den et tyggeben eller to undervejs. Det kan med fordel også gøres til voksne hunde i starten som ikke er vant til dette nærvær fra deres ejere og bliver utrygge.

Din hund vil elske denne stund, og du vil efterhånden mærke en forskel i Jeres tilknytning. Selve øvelsen skaber ro og tryghed, mindsker stress og giver en anden form for fantastisk kontakt end den aktive.

god stilleleg 🙂

del med dine venner...
  • Facebook
  • Twitter
  • Google Bookmarks
  • RSS
  • LinkedIn

6 tanker om "en still og rolig øvelse"

  1. Heidi

    Hvor er det smukt beskrevet og et dejligt råd – tusind tak.
    Når man har to hunde, hvoraf den ene er en lille hvalp og den anden en gammel og dejlig dreng på 10 år – handler det nogen gange lidt for meget om at træne træne træne lydighed etc. Og selvom jeg ALTID og naturligvis bruger positiv indlæring og klikker til ALT – ku’ vi alle herhjemme godt bruge 10-12 minutters nusseri i harmoni.
    TAK
    Og ha’ en pragtfuld fredag
    Ib alias Heidi Ankersen

  2. Betina Sabinsky Forfatter

    tak Heidi 🙂
    dejligt at du kunne bruge artiklen.. 10-12 min. daglig nusseri i harmoni er mange gange det der gør en fantastisk forskel.
    ha nogle dejlige stilleøvelser sammen med dine hunde, samt en dejlige weekend.

    med kærlig hilsen
    Betina

  3. christina

    Min hund elsker at blive rørt. Man skal bare kalde ham hen, ae ham lidt, og så sætter han sig med ryggen til mig, og forventer og nyder at blive nusset, aet og kælet for .Tit lægger han sig på ryggen, så jeg kan få lov til at klø ham på maven. Og det skal lige siges, at vi begge nyder det meget!! 🙂

  4. Thomas

    Jeg er en selvstændig mand der arbejder hjemmefra og mangler lidt selvskab når jeg bruger så meget tid her hjemme alene så en rolig hund der egner sig til en familie på 4 kan i anbefale en god rolig familie hund ( der ikke stikker af nær muligheden byder sig…) mvh Thomas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *