børnevenlige hunde og hundevenlige børn

Legen mellem barn og hund kan nogle gange være voldsom. Denne form for leg kan øge en generel voldsom adfærd i flere situationer med barnet. Børn er fyldt med energi og er meget aktive, dette smitter af på hunden som enten vil lege med eller prøve dæmpe barnets adfærd. Mange familier oplever at hunden prøver at “humpe” barnet, fejlagtigt fortolkes denne adfærd for dominans. Hunden viser tydeligt en stressadfærd. Afhængig af om den har en association om konflikter i situationen, eller den prøver at dæmpe barnets energiniveau, sker det at hunden ryger med på det høje aktivitetsniveau, og får “udtrykt sig forkert”. 

I disse situationer er det vigtigt at ikke skælde på hunden, da dette øger frustrationen (som medbringes til næste situation). Bed barnet om at “geare ned”, og få hunden stille og roligt ned, eller væk fra barnet. Hold nænsomt i halsbåndet indtil du kan se og mærke at hunden igen er stille og rolig. Træn din hund med belønninger ved siden af når den viser rolig adfærd sammen med barnet.

Det er vigtigt at tænke over at alt du gør som forældre, kopiere dit barn. Hvis du bruger meget irettesættelse og korrektion overfor hunden, så vil barnet gøre detsamme. Dette kan skabe farlige situationer mellem hund og barn, og øger deres indbyrdes konflikt.

For at dit barn undgår bidskader fra både familiehund samt fremmede hunde, er det vigtigt at dit barn lærer nogle enkle regler;

  • gå aldrig hen til fremmede hunde uden at spørge ejeren om lov
  • forstyr aldrig en hund der ligger og hviler sig eller sover
  • gå aldrig hen til hunden når den spiser eller gnaver i et ben
  • kald på en voksen hvis hunden gør noget du ikke kan lide eller ved den ikke må
  • gå aldrig hen til en hund som er bundet
  • lad hunden være hvis den går væk fra dig
  • hold aldrig fast i hunden
    hunde kan som regel ikke lide at blive krammet, det er noget de skal lære at kunne lide.

Som forældre er vigtigt at man;

  • ikke lader sit barn være alene med hunden
  • hjælper dit barn med at forstå de vigtigste hundesignaler
  • lader hunden have et børnefrit område, hvor den kan trække sig tilbage
  • ikke lader barnet gå ture alene med hunden,
    der kan nemt opstå konflikter med andre hunde på gåturen som barnet ikke er i stand til at løse
  • træner hunden postivt til rolig omgang med barnet

Undgå at skabe konflikter i situationer som i forvejen er frustrerende mellem barn og hund. Hvis ikke du kan løse konflikten på en positiv måde, så tag hunden væk fra barnet stille og roligt.

En børnevenlig hund, er en hund  som;

  • lærer rolig omgang med barnet
  • bliver respekteret når den vil være i fred
  • ikke bliver forstyrret når den spiser
  • får positive oplevelser med børnene og andre børn
  • trænes til nærkontakt
  • går til positiv hundetræning

Som voksen er man rollemodel for både barn og hund – du viser vejen, så enkelt er det 🙂

Læs også sjove øvelser til barn og hund

del med dine venner...
  • Facebook
  • Twitter
  • Google Bookmarks
  • RSS
  • LinkedIn

2 tanker om "børnevenlige hunde og hundevenlige børn"

  1. Petra A.

    Det er nogle rigtigt gode råd du har med i artiklen – det er sådan en alle forældre burde printe ud og hænge op på køleskabet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *