Tjek hjemmesiden


På min hjemmeside finder du kurser, arrangementer samt private undervisningsforløb (enetimer, konsultationer, rådgivning m.m.)
Kontakt mig på mail dogwise @ dogwise.dk eller på mobil 60173717.

 

 

 

 

del med dine venner...
  • Facebook
  • Twitter
  • Google Bookmarks
  • RSS
  • LinkedIn

33 tanker om "Tjek hjemmesiden"

  1. Marianne Otto

    Kære Betina,

    Jeg vil meget gerne bede om hjælp til min alt for stærke hund, som er en blanding af hønsehund
    og Sct. Bernhardshund.

    Problemet er at han er alt for agressiv overfor fremmede hanhund, og bliver meget voldsom. Han kan heller ikke lide cykler og biler der kører for stærkt og tæt på, når vi går på vores lille grusvej.

    Jeg har haft en meget traumatisk oplevelse med ham her for en uges tid siden, hvor han rev sig løs og overfaldt en lille han papilion.

    Bortset fra det, så er han en meget kærlig familiehund, og har aldrig gjort noget overfor mennesker.
    Vi har også for nyligt fået en lille sød kattekilling, og det går fint med de to sammen.

    Han er kastreret.

    Håber meget du kan hjælpe mig.

    Mange venlige hilsner
    Marianne

  2. Betina Sabinsky Forfatter

    Kære Marianne
    Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig, lad os tale sammen i telefon og tage en snak for hvordan vi kommer videre med noget træning 🙂
    du kan ringe til mig på 60173717 🙂

    tak
    Betina

  3. Henriette kjerulf Berg

    Det går da helt galt med at få hele mit indlæg ind…
    Vi har før fået talte samme om Lasse og hans jagende på lysglimt m.m det er desværre blever værre ..nu er det også skygger.
    Kan vi ikke ringe samme i den kommende uge så vi kan hjælpe ham den lille fyr .
    God søndag
    Hilsen
    Henriette

  4. Betina Sabinsky Forfatter

    Hej Henriette
    tak 🙂 vi har nydt kan du tro og er på vej hjem nu – øv!
    Du kan bare ringe mig på mandag så vi kan lave en hurtig aftale, jeg er ret booket op p.t…
    god søndag til dig
    kh Betina

  5. Ditte ehlers

    Hej Bettina.
    Min kæreste og jeg har en fransk bulldog hvalp på 6 mdr, nemlig pumba!! Vi er første gangs ejere af hund.
    Pumba er den dejligste hanhund, og vi nyder meget hans selskab – bortset fra når hans adfærd ændre sig overfor mig – han har tendens til at bide i fingre når vi leger med bamser, og generelt bider man bare efter mine fingre konstant – og så selvom vi tager fat i ham og siger nej, bliver han ved !! Min kæreste lagde en dag sin egen hånd oven på min hånd og så begyndte pumba at skrabe på min kærestes hånd for at kunne komme ind til min. Da min kæreste flytter hans hånd, begynder pumba straks at bide i min hånd/fingre!! Vi synes virkelig det er underligt, og jeg har prøvet at ignorer ham, vende ryggen til, gå fra ham, og ja, synes virkelig vi har prøvet mange muligheder!
    Hilsen ditte og kasper

  6. Mortensen

    Hej Bettina
    Jeg har fået et akut problem, som jeg håber at du kan hjælpe mig med.
    Jeg har i dag hentet en leonberger hvalp på 8 uger i Sverige. Jeg har i forvejen en schæfer han på 2 år og 2 måneder.
    Da de mødte hinanden for første gang i dag, gik det fint så længe hvalpen lå ned, men når den rejste sig gjorde schæferen udfald imod den. Det skete to gange og anden gang hapsede schæferen ud efter den (det skal siges at det var schæferen der gik hen til hvalpen, og ikke omvendt). Siden andet udfald skete, har de været adskilt fra hinanden med et babygitter.
    Kan du hjælpe mig med, hvordan vi skal forholde os?

    Hilsen fam. Mortensen

  7. Betina Sabinsky Forfatter

    Hej fam. Mortensen
    først og fremmest tillykke med den nye hvalp, når det er sagt er det selvfølgelig en rigtig kedelig situation at stå med.
    Hvordan er din schæfer ellers mod andre hunde?

    Det er en god ide med et baby-gitter for at ikke den lille hvalp skal komme til skade eller udsættes for flere ubehagelige situationer.
    Det er faktisk ikke unormalt at der kan forekomme denne reaktion fra den “ældre” hund når der kommer ny hund i huset, og det er godt at holde dem adskilt med en baby-gitter og lave øvelser i at “knytte-bånd”, for hele familien, deriblandt også de 4-benede. Det er også vigtigt at du ikke skælder din “ældre” hund ud, da dette vil øge stress og konflikter som den nemt vil forbinde med den lille nye hvalp. Men det er vigtigt at beskytte den lille nye hvalp, det gør I godt med et gitter.

    Det er selvfølgelig ikke optimalt på sigt og man kan lave flere forskellige tiltag til hvordan “integrationen” kan foregå uden gnidninger og flere konflikter. Det kræver dog at vi bliver nødt til at tale sammen så at vi sammen kan lægge en plan for en harmonisk helhed.

    I kan altid ringe mig på 60173717 🙂

    hilsen
    Betina

  8. Sonja

    Hej Betina
    Jeg har 2 dansk svenske gårdhunde, hanhunde som er kastereret. Det er far og søn og de er henholdsvis 8 og 4 år. De har det pragtfuldt sammen, men den lille er begyndt at knurre af små børn og piver når han ser store hunde. Når han piver af de store hunde bliver han et let offer. Jeg tror også at han kan mærke igennem snoren at jeg er nervøs. Hvad kan jeg gøre ved det?? Jeg har et lille barnebarn som jeg ikke kan se sammen med hunden. Når han går vrikker han med hele kroppen så der kan måske være noget galt??
    MVH Sonja

  9. Betina Sabinsky Forfatter

    Hej Sonja
    Det er en god ide at vi får talt sammen da der er flere spørgsmål jeg skal have besvaret inden jeg rådgiver. Du er velkommen til at ringe på 60173717 og få en hundesnak 🙂

    mvh
    Betina

  10. Søren Klinggaard

    Hej Betina

    Vi har en dejlig labrador tæve, Coco på tre år som er den perfekte familiehund, der også bliver brugt til jagt.

    Det eneste problem vi faktisk har er omgangen med andre hunde, hvor Coco ofte kan virke nervøs/aggressiv. Jeg har gået til hunde træning med hunden siden hvalp (Dyreskole Evigglad, Askov). Her har der været enkelte episoder, hvor hunden har sloges med andre hunde, og en enkelt er blevet bidt i læben. Balladen starter som regel nå de andre hunde vil snuse Coco bagi.

    På jagt har der været en enkelt episoder, hvor jeg stod på post med hunden fri, og der løber en anden hund forbi som Coco angriber. Når vi driver igennem skoven er der slet ikke noget i vejen.

    Hjemme er der meget få problemer, dog har den en tendens til at krybe/søge kontakt, hvis vi taler lidt højt (det behøver ikke engang at være skænderi).

    Der er andre facetter i hunden, såsom at den ikke kan lide hvis der er nye ting på sin vej eksempel vis en plastik pose eller en mand der står ude på marken etc. Disse ting kan vi uddybe ved et evt. møde.

    Vi går nu i overvejelser om at anskaffe os endnu en hund, og vil gerne have din hjælp til at vurdere om, det er en god ide eller om det skal frarådes. Ligeledes ville vi også meget gerne hører, om der er noget vi kan træne med Coco så den bliver bedre sammen med andre hunde, tåle høj tale og klare ændringer i omgivelserne. Vi mener selv at vi under opvæksten har været rimelig til at udsætte hunden for heste, andre mennesker også andre hunde.

    Det var det hele for denne gang og jeg håber at du vil vende tilbage til mig – vi kommer meget gerne op og viser dig hunden – som vi er rigtig glade for.

    Med venlig hilsen
    Søren Klinggaard

  11. Irene Jørgensen

    Kære Betina

    Dette er ikke et spørgsmål om adfærd, men vi har en pragtfuld schæferhvalp på 10 mdr. som i et par mdr. har haft stor problemer med diarre, han har fået taget blodprøve og testet afføring alt ok.. han er på diætfoder og intet hjælper. Nu skal han have taget en ny blodprøve, som skal vise, om det er hans
    bugspytkirtler.. og det er jeg faktisk sikker på, at de er nedsatte, jeg har læst om det og det peger der hen.. Men jeg har også læst, at det er en meget dyr behandling.. Vi kan ikke overskue, at vi måske skal træffe et kedeligt valg, da vi er pensionister.. Så var det, at jeg fandt et indlæg fra dig på nettet, ang. din hund, at du har en hund, der lever godt med sygdommen.. Derfor tillader jeg mig denne mail, for du skriver i samme indlæg, at du har fundet et sted i Tyskland, hvor man kan købe Pancreatin billigere end i Danmark . Er det muligt, at jeg kan få den adr. For det ville give os en mulighed for, at kan give Eiko et godt liv, i stedet for, at være nødt til, at træffe en beslutning, som vi vil blive meget kede af

    På forhånd tusind tak

    Mvh. Irene Jørgensen

  12. Betina Sabinsky Forfatter

    Kære Irene
    jeg er ked af at høre at jeres hund har fået den lidelse. Jeg vil sige at for at få den rigtige dosering af produktet samt vejledning bør I faktisk tage kontakt med en bestemt dyrlæge som også bruger denne type pancreatin. Det er vigtigt at I får det doseret rigtigt med en dyrlæge. Det er et meget billigere og bedre produkt end det du kan få i DK. Du kan sende mig en privat mail på dogwise @ dogwise.dk (uden mellemrum).

    knus til jer
    Betina

  13. Betina Sabinsky Forfatter

    Hej Søren
    tak for dit indlæg 🙂

    kan du ringe mig på 60173717, det er meget nemmere og der er flere spørgsmål jeg gerne vil stille dig 🙂

    tak 🙂
    Betina

  14. Tina Lyngberg

    Hej Bettina,
    Jeg har en Cavalier King Charles på 4 år, som er meget aggressiv specielt over for vores datter og andre hunde.. Vi har fået undersøgt ham hos dyrelægen, uden at finde noget specielt på ham, han har altid været lidt “pjevset”, kæmper med lidt øjenbetændelse, har fået “blokket” næsen pga. tårekanalerne og for et halv år siden i forbindelse med tandrensning under bedøvelse fik han en del epilektiske anfald, så evt. kan det være noget neurotisk, men indtil videre har vi valgt ikke at MR samt CT scanne ham. Det er meget svært at tackle hans anfald, som kommer helt umoviteret det kan være under leg eller min datter kan bare gå forbi ham, og når vi andre prøver at sætte ham på plads eller berolige ham, flytter hans agressivetet over på os. Ellers er han en meget trygshedssøgende hund han skal helst være hos os hele tiden eller sammen med os. Jeg kan være i tvivl om det er dominans eller om han virkelig har ondt nogen steder, men det er meget frusterende og det er ikke hyggeligt mere sammen med ham og tanken om aflivning kommer tættere på. Kan du måske hjælpe og hvad er proceduren? Mvh Tina Lyngberg

  15. Anita Kegel

    Hej Bettina,
    Åh, jeg håber virkelig på at du kan hjælpe os, vi har en Schæferhund på 16 måneder, vores nr 2 hund. Den første var også en Schæferhan som blev 12 år, en dejlig men problem hund, da han var en angstbider, han knurre af alle og kunne ikke med andre hunde, vi gik til Psykolog og fik nogle redskaber, men… Det blev aldrig helt godt. Så nu har vi så fået en anden hund, og nu har vi inden for de sidste 14 dage oplevede han pludselig ikke kunne li en person, som kom besøg, han rejste børster og knurrede af personen, og igår var han med mig på arbejde, det har han prøvede flere gange, og pludselig lavede han udfald ved først at lægge ørene ned da min medarbejder klappede ham, for derefter pludselig at gøede helt vildt og nappede ud efter hende…. , senere kom der endnu en medarbejder han kendte, som han hoppede op ad og knurrede og bed også ud efter hende…. Hvorfor pludselig denne adfærd ? Vi er jo meget opmærksom på og har lært mange ting af den første “lære” hund, så vi er utrolig kede af, hvis vi nu igen skal ha en ” problemhund” det må jo være os der gør noget galt! eller kan man virkelig være så uheldig at få en hund med måske samme adfærd?????. Venter spændt på din vurdering, da vi selvfølge gerne vi dette adfærd til livs hurtigst muligt. Kærlig hilsen Anita

  16. Tove Dagø

    Hej Betina…er den lykkelige ejer af en Border Terrie som nu er 10 måneder. Ikke gået på hvalpe kursus træner ham selv. Han går rimelig i snor træner stadig ☺️ Han løber uden snor og kan som også kalde ham til mig, dog der ikke er nogen, ligeså snart han ser andre løber han hen hopper op og vil snakke, det er ikke alle der bryder sig om det og jeg gør slet ikke..har du nogen forslag til os hvad vi skal træne i…? Har altid godbidder med på vores ture, og er god til og rose ham når han er dygtig…

  17. Betina Sabinsky Forfatter

    Hej Tove
    Træn indkaldet i en lang line (10 meter eller længere) så du er sikker på at han ikke springer hen til andre. Mit råd er at ikke gå med ham løs før at indkaldet virker. Hver gang han går hen til andre er det en forstærkning for ham og dit indkald bliver dårlige når der er andre tilstede. Sørg for at få hjælp til dit indkald af en instruktør der træner positivt, du har brug for flere redskaber som styrker dit indkald. God træning 🙂

  18. Vivian Skøt Johnsen

    Hej Betina. Vi ejer en dejlig Cotton de tular som er 5 år og som aldrig tidligere har været urenlig han er de sidste måneder begyndt at tisse op af mine møbler indenfor .. øv altså ved simpelt hen ikke hvad jeg skal gøre for at stoppe den adfærd ? jeg ser aldrig han gør det så det er svært at skælde ud på bagkant.. Håber meget du har et forslag til hvad jeg gør for det er virkelig et problem og jeg er på nippet til at skille mig af med en ellers dejlig hund på alle andre områder 🙁

  19. Betina Sabinsky Forfatter

    Hej Vivian
    Tak for dit indlæg 🙂

    Der må være sket noget i jeres hverdag/situation som har gjort at en ellers 5 år renlig hund ændrer adfærd så markant, har I fået et andet dyr? sker der noget omkring jer? har han fået frygt og angst for noget? der kan være mange årsager til denne ædfærd og som regel er den stressrelateret. Kig nøgternt på jeres hverdag og se om du kan finde årsagen til problemet. Hvis ikke du kan finde årsagen er du velkommen at ringe mig på 60173717 for 15 minutters gratis rådgivning 🙂

    Skæld-ud nytter ikke og har faktisk den modsatte effekt.

    Mange hilsner
    Betina

  20. Henriette Fals

    Hej Betina
    Min elskede hund på snart 2 år, har de sidste 4-5 måneder ændret adfærd fra at være en harmonisk og velafbalanceret størrelse, til at være rastløs/stresset, der viser sig ved at han konstant er i bevægelse og ikke kan finde ro. Som hvalp har han aldrig ødelagt eller bidt i ting i hjemmet, han blev langsomt vænnet til at være alene hjemme. Der har været ” ro, renlighed og regelmæssighed” gennem hele hans opvækst og er det stadig. Han bliver luftet om morgenen ca tre kvarter hvor vi går en stille og rolig tur. Om eftermiddagen er han i parken og lege med vennerne en time til halvanden og om aftenen går vi tur ca. tre kvarter. Om eftermiddagen leger vi og/eller træner sjove ting såsom at han henter sit legetøj og putter i kurven, søgeøvelser, leger med hans tøjdyr o.a. Jeg er meget opmærksom på ikke at lege vilde trække- og løbelege med ham. Kan han vær over- eller understimuleret ? Han er meget lærenem og -villig. Han er meget opmærksom på mig, og følger efter mig når jeg bevæger mig rundt i lejligheden. Når han leger med andre hunde i parken elsker han løbeleg, og selvom han er et stykke væk kommer han prompte ved indkald. Det har han altid gjort. Vi har gået både til hvalpetræning og træning på “lømmelhold”.
    Han er en venlig og imødekommende hund overfor andre, og han har aldrig været agressiv overfor andre hunde. Han har een gang sagt fra overfor en anden hund, der blev ved med at humpe på ham, dette har han aldrig selv gjort ( endnu? )
    Han er glad og venlig legesyg sammen med mine børnebørn.
    Han er en blanding af en irsk terrier og dansk svensk gårdhund.
    Min største bekymring for ham er, at han lige pludselig er begyndt at hyle når jeg går hjemmefra om morgenen. Dette varer ca. 20 min til en halv time. Jeg har igen og igen prøvet at tænke på hvilke ændringer, der har været i hans liv i den periode op til at han begyndte, men kan ikke finde nogen. Den eneste mulighed er, at en beboer i opgangen på et tidspunkt passede en lille hund der hylede og gøede hele dagen. Jeg mener, det kunne have været lige derefter han startede med at hyle når jeg gik.
    Jeg har brug for din ekspertise, og forventer ikke det kan klares alene med en opringning. Er du meget booket op for tiden?

    Med venlig hilsen
    Bobby og Henriette

  21. Betina Sabinsky Forfatter

    Hej Henriette
    ja, det lyder som om der er en ond cirkel af overstimulering samt stress der kommer fra hans separationsangst. Kan du ringe til mig så finder vi ud af noget, jeg har behov for at vide en del flere ting. Jeg er rigeligt booket op i øjeblikket, men lad os se hvad vi kan finde ud af 🙂

  22. Christina Elmelund Jensen

    Hej Betina.
    Min mand og jeg har en fantastisk Golden Retriever på 1 år og 7 mdr.
    Hun er en mild hund med et dejligt glad sind. Vi syntes, vi har været heldige som første-gangs-hundeejere!

    Jeg har imidlertid problemer når vi er ude og gå. Hun går rimelig pænt i snor; dvs hun trækker ikke min arm af, men der er lidt fart på hvis noget lugter godt. Sikkert helt almindeligt for en hund i hendes alder, men hendes størrelse gør at det virker trættende på mig.
    Når jeg går med hende og ser/møder en anden hund trækker hun mig simpelthen derhen hvis hun vil hilse. Jeg har ikke kræfter til at holde hende. Jeg har prøvet at lokke med godbidder, gå den anden vej, sige”nej” og rose når hun ikke styrter afsted (indtil hun sætter af). Det virker ikke for mig. Min mand har ingen problemer!
    Det er ikke rart, at jeg nærmest har sved på panden ved tanken om at møde en anden hund og jeg syntes, at det er flovt overfor andre hundeejere som måske ikke er interesserede i at deres hund skal hilse, når hun kommer halsende med mig efter sig. Hun vil bare snuse og lege når hun kommer derhen og har endnu ikke oplevet en fremmed hund blive “vred” på hende.

    Vi har gået til hvalpetræning med hende (jeg startede og min mand tog over da hun trak af med mig på jævnlig basis). Hun lystrer godt ellers og vil meget gerne lære og lege.
    Min mand har også gået til brugsprøvetræning med hende, hvor hun er god, men meget gerne vil lege og let bliver distraheret.
    Hun leger også jævnligt og godt med de andre hunde der er i vores familie.

    Tror du det er noget der bliver bedre med alderen nu hvor min mand ikke har problemer?
    Eller har du et magisk trick ???

    Med venlig hilsen
    Christina Jensen

  23. Betina Sabinsky Forfatter

    Hej Christina
    Findes ikke nogle magiske tricks 😉 Det er vigtigt at hun har sele på når hun trækker så meget som hun gør, ellers går det ud over vigtige nervebaner på og omkring halspartiet, luftrøret bliver indsnævret samt så bliver skjoldbruskkirtlen belastet og det skaber mere stress på gåturen.

    De godbidder du har med på gåturen skal være ekstra lækre, kogt kylling i tern, leverpostejs-tube guf eller andet du kan finde på som hun bare ikke kan modstå. Prøv generelt på at gå meget langsomt på din gåtur det nedsætter stress og beroliger nervesystemet. Lav flere søgeøvelser med de lækre guffer og indlær en alternativ adfærd, eks. sit! Denne øvelse træner du flere gange om dagen på gåturen hvor der ikke er andre hunde for at du bedre kan bruge den når de er der.

    Du kan også indlære en “denne vej” som betyder at hun vender 180 grader mod dig så at I kan gå den anden vej. Såfremt du bor omkring København, så starter jeg løbende Gå-pænt kurser hvor I begge er velkommen 🙂

    Alt godt
    Betina

  24. Tina Christoffersen

    Hej, Vi har en 4 årig gravhund, som blev kastreret for 1½ år siden, da den var meget aggressiv når den mødte andre hanhunde. Det hjalp. Inde for det seneste år er den begyndt at knurrer, feks. hvis jeg sidder med den og min datter sætter sig ved siden af os, som om den vil passe på mig. Det er specielt mig den passer på. I fredag havde min datter lagt sig på en madras i stuen i solen, og Mikkel kom hen og puttede hos hende. Pludselig sagde lyde som Signe i første omgang ikke opfattede som om den knurrede, men pludselig sprang den op og bed hende. Mit spørgsmål lyder om man kan ændre dens adfærd ved hjælp fra dig eller om vi desværre bliver nød til at aflive den. Normalt er den jo den kærligste hund, så vi kan jo ikke forstå hvad der sker når den gør det. KH. Tina

  25. Betina Sabinsky Forfatter

    Hej Tina
    Helt bestemt kan man få hjælp til denne typ af adfærd,
    Det er bare at kontakte mig 🙂
    Det er vigtigt at vi får redskaber til at læse hundens signaler samt ændrer nogle af vores vaner omkring hunden.
    Vær opmærksom på at din hund også kan have smerter som er med til at udløse problemet.

    Alt det bedste
    Betina

  26. Rikke Hansen

    Hej Betina…
    Jeg er den heldige ejer af en skøn lille tæve (Jack russel /tysk jagt terrier) mix på 1,5 år
    Siden hendes 1løbetid har hun udviklet en lidt uheldig adfærd i form af aggressive udfald, voldsom knurren og rigtige snap(bid) efter børn og fremmede hunde. Både når hun er i snor og fri… Hun er trænet med klikker og har altid gået til prof træning. Nu er udfaldene blevet ødelæggendene for vores træning og jeg stoler faktisk ikke på hende og slet ik omkring børn…. Overfor familie er hun ok, men ved færden i opgangen, knurre hun og rejser børster mens hun er helt stivbenedet…. Hun overhører klikkeren når hun er i alarmberedskab… Jeg kan se på lang afstand at hun er “klar” men kan ikke rigtig aflede hende… Ved dyrlægebesøg kan hun kun håndteres med mundkurv… Og går under navnet :hurtigsnapperen….
    Kan jeg få ændret hendes tilgang til verden ?
    Venligst Rikke og Indie

  27. Betina Sabinsky Forfatter

    Hej Rikke og Indie
    Det er (desværre) normalt at en tæve efter løbetid for forøget aggressivitet. Lige efter en tæve har været i løbetid så vil hendes krop automatisk tro at hun er drægtig og udskille hormoner som gør at hun øger sin aggressivitet for at beskytte sine hvalpe. De fleste tæver kommer i en eller anden grad af falsk drægtighed. Det er meget individuelt hvordan de får det og hvordan de takler det.

    Jeg vil råde dig til at i denne periode gå ture hvor der er mere ro og plads omkring hende, lav en masse søgeøvelser med hende med lækre godbidder som stimulerer hende mentalt. Det er vigtigt at gå ture hvor der er mere plads, fred og ro og en masse natur som hun kan dufte til så at hun kan få sit nervesystem i ro. Det er også vigtigt at du får kigget på BAT træning, denne fantastiske træning gør at vi kan vende hendes adfærd fra reaktiv til proaktiv igen, kig på min hjemmeside eller læs mere her

    Alt godt
    Betina

  28. Mie Rasmussen

    Hej Bettina
    Jeg har en sød shit-zu som hedder simba på 1 år og 3 måneder som har lidt problemer med hans adfærd. Nogle gange når jeg er hjemme hos mine forældre som også har samme race hund kan han pludselig gå på den med at vise tænder og gø og håbe på ham. Det begynde omkring 2 måneder siden med bare en lille smule men nu synes jeg det tager til så jeg vil høre om du vidste hvad jeg kunne gøre for at gøre det bedre

    Med Venlig Hilsen
    Mie

  29. Betina Sabinsky Forfatter

    Hej Mie
    Du må meget gerne ringe til mig på hverdage mellem 16-17 for en snak, det er vigtigt at jeg får flere info for at kunne rådgive dig.

    Alt godt
    Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *