Turid Rugaas i Greve

marts 22nd, 2012 by Betina Sabinsky

Turid Rugaas var på besøg i Greve d. 10-11 marts 2012. DogWise havde arrangeret endnu et weekendseminar for adfærdsbehandlere, instruktører, dyrlæger og veterinærsygeplejersker. Denne gang stod det i Turid´s tegn, og vi havde alle ventet længe – 2 år måtte vi vente på den verdenskendte norske hundepsykolog. Turid har bl.a. skrevet “På talefod med hunden”, omkring hundens sprog – de dæmpende signaler.

30 personer var samlet til seminaret, og det var en fantastisk weekend med engagerede og dedikerede ildsjæle. Turid Rugaas kommer igen til Greve i september 2013. Tilmeldingen er begyndt og der er p.t. få pladser tilbage. Weekendseminaret henvender sig udelukkende til adfærdsbehandlere, instruktører, dyrlæger og veterinærsygeplejersker.

Programmet var angst, frygt, aggressivitet – årsager og problemløsninger. Nyeste viden og forskning indenfor hundens stress og hjernen.

 

myter om lederskab

marts 16th, 2012 by Betina Sabinsky

Dagligt sker det, at hundens adfærd i mange af hverdagens situationer, bliver fortolket forkert, og derved håndteret forkert. Populære udtryk som “dominans”, “rangorden”, “lederskab” og “alpharolle”, bliver brugt i situationer hvor årsagen er relateret til en psykisk eller fysisk tilstand.  Situationer hvor uønsket adfærd er begyndt at blive problematisk i dagligdagen, og hvor velmenende naboer, kollegaer eller sågar instruktører i den lokale hundeklub, har fortalt os at vores hunde nu er ved at tage magten fra os. Dette “trigger” noget i os, og bringer følelser i kog, og man “skruer bissen” på. For det sidste vi ønsker, er at der er nogen der tager magten fra os.

Læs hvad der kan udløse problematisk adfærd her

Det problematiske i denne nye situation, hvor man påbegynder en håndtering med at sætte hårdt mod hårdt, er groft sagt to ting. Enten vil konflikterne tiltage og øge sit omfang i hverdagen, eller også vil hunden “resignere“, og man vil føle, at en magtkamp er “vundet”. Men var det overhovedet en magtkamp til at begynde med?

Hver gang en hundeejere ikke lykkes med at stoppe en problematisk adfærd, er hoveddiagnosen som regel, at det er ejerens lederskab der er for svagt. Hvor mange gange har vi ikke hørt, at vi skal “styrke” vores lederskab? Vi får mærkelige advarsler og råd omkring hvordan, vi skal takle hunden og løse situationen. Disse typer af råd indeholder som regel fysiske og verbale korrektioner (straf). Nogle hunde vil reagere med øget problemadfærd, og evt. rette den negative adfærd mod andre (dyr og mennesker). Andre hunde vil “resignere” og blive passive og nedslåede, og angsten vil øges væsentligt, med fare for at den negative adfærd kommer retur eksplosivt. Disse hunde ophører med at tage egne initiativer i frygt for straf, men opfører sig “lydigt”, så ejeren forbliver i troen på, at lederskabet er etableret. Det er en høj pris hundene betaler for vores “vellykkede resultater”.

Hvordan fungerer en flok egentlig? Hunden nedstammer fra ulvene, og er derved et flokdyr. De fleste fagbøger om hunde er baseret på studier foretaget i perioden fra 1940-1960´erne, og er derfor ikke længere tidssvarende. Disse observationer og studier omkring ulveadfærd, er foretaget på ulve i fangenskab. Enhver med sund fornuft, kan sige sig selv at normal adfærd ikke kan studeres i fangenskab. Det vil være som at studere normal menneskelig adfærd – i et fængsel! I det miljø har man ikke har mulighed for flugten i en “freeze, flight or fight” respons, og det resulterer i en barskere omgangsform, hvor man bliver nødt til at slås for at overleve. I disse miljøer hersker der en hierarkisk orden, eller “hakkeorden” om man vil, som ikke er naturlig.

Flere tilgængelige studier og forskning af bl.a David Mech (biolog, ulve og naturforsker), fortæller at ulveflokken fungerer som en dynamisk “familie”. De to “alpha-dyr”, er flokkens “far” og “mor”. Disse to er forbeholdt rollen som de reproducerende individer. Dernæst består flokken som regel af forrige års unger og sidste års unger – ligesom i en helt almindelig familie. Grunden til at “far” og “mor” har rollen som flokkens overhoveder, er at de har formået at formere sig og fået hvalpe, og dermed dannet en flok. I dag ville den mest rigtige beskrivelse for “alpha-hannen” og “alpha-tæven” være avls-hannen og avls-tæven. De er naturlige ledere af flokken, ligesom forældre er “ledere” for sine børn, eller en chef der varetager rollen som leder for sine ansatte. Lederskab opstår af den dynamik der er i et socialt system, og man må vide ens egne styrker og svagheder for at kunne lede andre. Dette kræver medfølelse, empati og opmærksomhed på den sociale kontekst.

Video – hør David Mech omkring begrebet alpha her

Quick-fixes (korrektioner og straf) skaber desværre afhængighed grundet den “succes-følelse”, der ligger i at opleve et problem løst her og nu. Følelsen af succes, udløser dopamin (kroppens lykkehormon) i hjernen, og det skaber et afhængighedsforhold hos ejeren. Det vil sige at man er tilbøjelig til at udføre de samme handlinger igen og igen. Inden man får set sig om, kan det være den daglige omgangsform med hunden.

Indenfor de sidste 10 år er der dog sket en kæmpe fremgang indenfor hundetræning og dyretræning generelt. Med positiv konfliktløsning kan den onde cirkel ændres. Det kræver dog sin “mand” samt hjælp fra en professionel adfærdsbehandler hvis konflikter skal løses på en langsigtet og holdbar måde, da tilliden mellem hund og ejer igen skal opbygges.

Så har du problemer med din hunds adfærd, og modtager du et “godt” råd som indebærer hård fysisk eller psykisk håndtering – så stop op, og tænk over, at grundlaget for en flok er, sammenhold og samarbejde. Det er med de egenskaber, at du bliver en ægte “flokleder”. Ikke gennem konflikter, konkurrence om magt eller kontrol….

Du kan læse mere om myter og misforstået lederskab i Anders Hallgrens bog “Alfasyndromet”……

Læs artiklen på ekstrabladet.dk her

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2012

Hund og kat – kan de leve sammen 2

marts 15th, 2012 by Betina Sabinsky

Under hele procession og bagefter er de tre T´er vigtige at huske på. Uden Tid, Tålmodighed og Tonsvis af kærlighed er det svært at få den positive domino-effekt og dermed en god relation i fremtiden. Forståelse for de to arters adfærd er en god ting at kunne mestre. Det gælder bla. for kendskab til de dæmpende signaler, som er den lære om hvordan hund og kat fortæller via kropsproget deres omgivelser at de ikke er truende, men tværimod gerne vil indgå i et konfliktfrit møde. Begge arter vil helst undgå konflikter og det er et godt udgangspunkt, når de to arter ellers er så forskellige.

Hund og kat reagerer desuden meget forskellligt i fremmede miljøer. Hunden, som flokdyr knytter sig hurtigere til ejeren, noget anderledes kan det være for katten som i princippet kan jage og overlever alene. Katten skal f.eks. ikke blot knytte sig til den nye ejere, den skal lære et helt nyt miljø at kende, samt en anden art. Ved at starte et sted som er mere afgrænset bliver det nemmere for ejeren at føre de to arter sammen. Ved at give katten et rum, hvor den kan komme vende tilbage igen og igen, skabes større tryghed og tilvænning til det nye miljø. Katte markerer sine omgivelser ved at stryge sine mundvige til alle tænkelige hjørner og kanter i rummet. Alt som katten syntes er værd at huske, dette inkluderer senere dig og dernæst hunden. Det er dufte som katten husker, og ikke selve tingenes udseende.

Sørg for at katten kan gå op i højder, da den får et bedre overblik og styring over situationen som er vigtig for kattens tryghed.

Hvis din kat er udekat, er det især vigtigt at knytte tætte bånd, da den ellers nemmere vil finde et andet sted at bo hvis situationen i hjemmet er totalt håbløst.

Det tredie trin er basis øvelser
Tre gode øvelser for både hund og kat er, “øjenkontakt” for fokus og øget kontakt med ejer, “sit” for en rolig adfærd og som et venligt signal, samt “håndtarget” for fokus og til brug for en fremtidig hilse-adfærd.

Øjenkontakt – se trin for trin her

Øjenkontakt med din kat – se video her

Håndtarget – se trin for trin her

Det fjerde trin er pack-bonding
Når hund og kat har lært hinanden at kende indendørs og efterhånden kan færdes i fred og ro hjemme, er næste udfordring – haven. Dér “glemmer” hunden at katten er en del af flokken, og katten bliver som regel jaget vildt. En adfærd som hunden desværre bliver belønnet i hver gang katten flygter. Katten vil efterhånden søge længere og længere væk fra hjemme, og kan ende med at flytte væk. Det er vigtigt at ejeren sørger for at katten bliver så tæt på hjemmet som muligt i denne situation. Det kan gøres ved at sørge for at katten kan flygte op i højder, eks. ved gøre det nemmere for katten at søge tilflugt på taget af skuret eller carporten. Efterhånden som tiden går og den daglige kontakt øges positivt, integreres stilleøvelsen (pack-bonding), med både hund og kat sammen i en passende afstand hvis nødvendigt. Lidt efter lidt med gentagne ganges non-aktivitet sammen i en stilleøvelse, øges deres fællesskab, og den positive domino-effekt er igang….

Læs hvordan du kan knytte bånd her

 

Læs artiklen på ekstrabladet.dk her

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2012

Hund og kat – kan de leve sammen 1

marts 14th, 2012 by Betina Sabinsky

I flere og flere danske hjem finder vi efterhånden både hund og kat under samme tag. I langt de fleste tilfælde nyder de to arter godt af hinandens daglige selskab. Vi oplever dog et stigende antal  tilfælde, hvor de to naturlige fjender er kommet “skævt” ind på hinanden allerede fra starten, eller hvor der er situationer i dagligdagen som gør, at det giver uro i hjemmet.

Situationer så som at hunden jagter katten. Katten lever i kælderen eller på 1. sal og vil ikke være sammen med resten af  “flokken” eller udviser øget aggressivitet i dagligdagen m.m. Dette er bare nogle af de mest almindelige problemer, der kan opstå når hund og kat skal integreres under samme tag.

Hvis man står i en situation, hvor man ønsker at have både hund og kat under samme tag, kan   forberedelsen være af altafgørende betydning for, hvilken relation de vil have – resten af deres liv. Det første man skal tænke over er, om det overhovedet er muligt? Hvordan er min kat/hund som individ og som race. Nogle katte og hunderacer el. blandinger har generelle træk som kan gøre sammenføringen vanskeligere, og endnu vanskeligere kan det blive, hvis de slet ikke er præget på eller socialiseret til hinandens forskelligeheder fra hvalp/killing. Det betyder slet ikke, at det umuligt at føre hund og kat sammen på et senere stadie, men det gør sansynligvis processen vanskeligere.

Læs mere omkring kattes racer og adfærd her

Kig først og fremmest på din hund/kat som individ, -hvordan er deres sind? Er de blide, venlige og  generelt rolige i hverdagen samt med andre mennesker og dyr, så er der større chance for succes. Har du eksempelvis en meget ivrig og fysisk “voldsom” hund, eller en udpræget jagthund som har haft “fornøjelsen” af at jage naboens kat, eller en kat der har haft gode erfaringer med sætte sine kløer i nabo-hundens snude, -ja så vil der naturligvis være mindre chance for succes.

Læs mere omkring hundes racer og adfærd her

Din chance for succes med en positiv sammenføring vil dog øges markant med en serie gode råd, som vi har delt op i fire trin. De første to trin følger nedenfor i dagens artikel, mens vi har gemt de sidste to trin til artiklen der følger i morgen fredag.

Det første trin er forberedelse

Du kan forberede din nuværende hund eller kat på en udvidelse af familien ved introducere det nye medlems duft. På samme måde som man introducerer en lille ny baby i familien for hunden derhjemme med en trøje el. lignende. Her bliver duftene fra “trøjen” undersøgt og snuset igennem, og duften bliver mere genkendelig, når babyen kommer hjem. Har du mulighed for det, så kan en klud, eller tæppe med duften af det nye flokmedlem være en god start. Inden hunden/katten ankommer, er det også en god ide at sørge for, at hunden/katten derhjemme er godt stimuleret, både fysisk og mentalt. Hvis du har en hund og venter en kat, så sørg for at din hund er godt luftet og mentalt træt via træning, problemløsningsopgaver eller søgeøvelser i flere dage op til familiesammenføjningen. Det er vigtigt, at hunden ikke har en masse overskudsenergi, som den i givet fald kan rette mod katten. Hvis du venter en kat, er det en god idé at vælge et rum, som er møbleret og med vinduer (eks. et gæsteværelse), hvor katten kan have en sikker base, og som kan afspærres med babylåge, så katten og hunden kan få visuel kontakt. Venter du en hund, kan det være svært at afgrænse kattens bevægelsesområde, men en god hjælp til katten at sørge for at den har kradsetræ, hvor den har mulighed for at søge tilflugt i højden. Katte føler tryghed når de er placeret højt, og hunden vil ikke få mulighed for jagt.

Det næste trin er positiv kontakt

Når hunden og katten har fået et positiv førstehåndsindtryk, kan man langsomt i små trin udvide kattens areal. Det er vigtigt at katten har mulighed for at trække sig tilbage til “sit” rum og styre processen. Hunden kan med fordel holdes i et andet rum, eller periodevis i snor imens katten udforsker sit nye miljø. Fortsæt med dette trin indtil der er ro på både hund og kat, og de føler sig mere trygge og sikre ved hinandens tilstedeværelse. Beløn hund og kat for rolig adfærd under hele processen.

Konsekvensen ved manglende forberedelse og forkert håndtering vil udløse processen “freeze – flight – fight” hos dyrene, og kan samtidig være begyndelsen på en tiltagende negativ spiral. Med professionel hjælp kan den negative spiral standses og god relation kan langsomt opbygges.

Det bedste resultat opnår du ved at komme godt fra start og derigennem skabe en positiv domino-effekt igennem hele processen.

læs næste to trin imorgen..

Læs artiklen på ekstrabladet.dk her

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2012