omplacerings- eller internathund?

Har du overvejet en omplacerings- eller internathund?

Går du og overvejer at give en hund et nyt og kærligt hjem? så er det er en rigtig god ide. Der er så ufatteligt mange hunde som går og venter på et nyt hjem, hvor den kan få en ny start i livet. Der findes flere internater og private formidlingsorganisationer i Danmark som man kan kontakte for mere information. Yderligere er der organisationer som arbejder i udlandet med at hjælpe gadehunde til Danmark. Så dyr der mangler et nyt hjem er der masser af.

Er dit hjerte faldet på en internathund, gadehund eller en anden omplaceringshund er der flere ting at tage højde for.

Alle hunde som er udsatte for et skift af miljø og familie, vil være påvirket eller decideret stresset. Afhængig af hvor de kommer fra og hvad deres historie er, vil de være mindre eller mere påvirket af deres nye situation. Derfor er det vigtigt at du giver hunden ro til at falde til i sit nye miljø, og i sit eget tempo.

Når du velkommer et nyt familiemedlem hjem, er der flere tiltag der vil være til stor fordel når I lærer hinanden bedre at kende og knytter bånd.

  • tag noget ferie i forbindelse med et nyt familiemedlem. En hund som skifter miljø eller familie vil som sagt være mindre eller mere påvirket (stress). Den vil højst sandsynligt udvise noget seperationsangst, og tager man ikke højde for dette, kan den udvikle alvorlige alene-hjemme problemer.
  • Giv hunden ro og plads til at falde til i sit helt eget tempo. Det er vigtigt at ikke presse hunden til noget, eller overøse den med kæl og klap. Lad hunden komme til dig og beløn den med ros, kærtegn og evt. guffer.
  • Har man børn, er det vigtigt at de også bliver informeret at hunden har behov for at vænne sig til sit nye hjem. Giv hunden en plads (kurv eller pude) i huset hvor den kan trække sig væk i perioder for ro. Når hunden er i sin kurv, skal man ikke forstyre hunden med kæl, klap eller leg. Alle i husholdningen bør forstå og respekterer dette.
  • Start stille og roligt op med hjemme træning. Små øvelser i kontakt og basale grundfærdigheder. Vent med at deltage på holdtræning med andre hunde de første par måneder. Mangler du redskaber til positiv træning til at komme godt fra start, så invester i nogle enetimer hos en uddannet hundeinstruktør/adfærdsbehandler.
  • Gå små men flere ture i den første tid omkring nabolaget. Lad hunden kende sit nye miljø i små trin. Der er mange nye indtryk i miljøet for hunden at tage stilling til. Det er derfor godt at få bearbejdet alle de nye indtryk i små portioner så det ikke bliver alt for overvældende.
  • Støt gerne hele processen med Bach rescue remedy (blomsterterapi). Dråberne har en beroligende effekt (uden at virke sløvende), samt virker godt ved evt. akutte situationer så som stress, chock/traume, angst og frygt. Bachs dråber kan købes i alle Matas eller helsekostbutikker. Du kan også vælge at prøve D.A.P dispenser eller andet som kan være med til at øge trygheden i det nye miljø.

Det er vigtigt at I får knyttet positive bånd fra starten, så fremtidig træning og dagligdag bliver til glæde for jer begge. Alene-hjemme træning skal startes langsomt op helt op fra bunden, selvom hunden evt. er vant til at være alene-hjemme hos tidligere ejer. At blive separeret fra vante omgivelser, familie eller miljø vil skabe en angst for adskillelse i større eller mindre grad.

Jeg har beskrevet en 3-trins øvelse i positiv fokus og kontakt, som er med til at knytte bånd mellem dig og din hund.

Rigtig god fornøjelse med at give en hund et nyt og kærligt hjem hos dig :)

Læs artiklen på ekstrabladet.dk

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2011

 

Share and Enjoy:
  • Print
  • StumbleUpon
  • Facebook
  • Yahoo! Buzz
  • Twitter
  • Google Bookmarks
  • RSS

Tags: , , , , , , , , , ,

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>