Hvalpekursus
Har du hvalp, og vil du have en god start? Så se her…
Hvalpetræning søndag og onsdag formiddag maj/juni udendørs holdtræning på Greve Main
Hvalpehold fra 9 uger til 5 mdr.
Her lægger vi fundamentet for positiv kommunikation og samarbejde. Relationen mellem dig og din hvalp er den vigtigste for et fremtidigt kærligt og ærligt venskab. Vi laver øvelser i grundfærdigheder som kontakt/fokusøvelser – kropssprog – indkald - gå pænt i snor - targettræning – motivation – sit/dæk – doggie-zen – slip – bagpartskonrol, indledning til plads m.m. Du lærer desuden at balancere din hunds individuelle aktiverings- & stimuleringsbehov på vejen til et lykkeligere hundeliv.
Der vil være socialisering i et frikvarter hvor hvalpene evt. vil deles op i mindre hold, afhængig af individer. Socialiseringen bliver nøje observervet af instruktøren hvor der samtidigt fortælles omkring hvalpenes sprog, samt hvad du som ejer skal være opmærksom på omkring din hund ved leg og møder. Møder og leg skal være positivt for alle hunde og deres ejere for at undgå fremtidige konflikter.
Du lærer klikkertræning på begynderniveau, betydningen af dit kropssprog, timing og konsekvensen af dine træningskrav, mulighederne i belønninger, hundens sprog, drivkraft og motivation, at se muligheder i stedet for begrænsninger, (k)ærlig kommunikation, at positivt ændre uønsket adfærd og meget, meget mere… Det er vigtigst hvad du lærer på kurset, og mindre vigtigt hvad hunden lærer.
Vi træner med klikkertræning og har teoriaften d. 2 maj i Greve borgerhus – kom og vær med til at give din hvalp en god start…. Læs mere på hjemmesiden
Facebook
Twitter
Google Bookmarks
RSS
LinkedIn
Hjælp
Vi har netop fået et nyt familiemedlem på 8 mrd og ønsker a.s.a.p. at komme på ‘skole’. Har du begynderkurser for så gammel en hvalp?
Ulla Elisabeth