Hunden humper ikke for at dominere

Alle har hørt det og  kender til denne myte. Denne myte er årsagen til så store misforståelser med vores hund, at den vil påvirke vores daglige håndtering og omgangstone

Myte 3
”Når din hund humper, gør den det for at dominere.” Alle hundeejere har hørt den påstand, som er årsagen til så store misforståelser af hunden, at den påvirker vores daglige håndtering og omgangstone.

Rigtig mange steder hvor vi færdes med vores hunde mødes vi med lige netop denne påstand! når din hund humper er det fordi den vil dominere, prøve grænser eller den er på vej til at tage magten fra dig! “Sæt grænser med det samme og vis at det er dig der bestemmer”, sådan lyder det råd vi får. Dette råd gør desværre at vi er med til at eskalere flere og mange unødvendige konflikter med vores hund i hverdagen.

Denne adfærd kick-startes som oftest i den sene hvalpe-periode samt i det tidlige unghunde-stadie. Her får hormonerne et ekstra skud og det påvirker selvfølgelig hele systemet på lige fod som hos vores børn i puberteten. Og her går det så for alvor galt! for ifølge alle de gængse råd skal vi nu sætte hårdt mod hårdt når hunden humper, stjæler ting, hopper op af middagsbordet når vi spiser, bider i linen på vores gåture eller i vores hænder, graver huller i haven eller løber efter børnene. En adfærd der er en helt naturlig del af en udvikling så kategoriseres hunden nu som et dominansfrådende monster der er i gang med en konspirationsteori mod hele familien og alle vejens hunde, parat til at overtage hele herligheden.
I stedet for at løse denne periode med sindsro og tålmodighed, forvandles den til daglige konfliktfyldte situationer som øger frustration og stress. Her starter nu en negativ domino-effekt. For de daglige konflikter bliver nu flere og flere, og dette styrker nu desværre vores tro i at hunden virkelig er ude på at udfordre os som universets herskere. Intet kunne være en større misforståelse! men vi bliver nu hårdere og mere afvisende i vores håndtering som i sidste ende vil lede til endnu mere frustration, usikkerhed og stress hos hunden. Hunden vil nu også forbinde bestemte situationer og dig med så store konflikter at styrken i adfærden vil stige markant.

Situationer som, en ekstra overvældende og hoppende hund når der kommer gæster, ekstra overgearethed efter leg med børnene eller andre hunde, hunden der gravere ekstra dybe huller i haven eller hunden der humper ekstra meget på alt og alle. Vi misforstår og fejltolker denne adfærd af ophobet stress til en dominansrelateret adfærd.

Det er ikke nødvendigvis puberteten som starter denne adfærd, der er mange flere årsager hvor frustration, usikkerhed og stress er involveret og som ligger til grund for hundens handlinger. Tankevækkende er det at, at hundens “hoppen op” adfærd hurtigt bliver et forsøg på at dæmpe en indre eller ydre stress situation, et ønske og behov hvor hunden prøver at bede om en mildere adfærd men får i stedet det modsatte.

FAKTA:
Årsager til din hunds stressede adfærd kan være: sygdgom og smerter, ubehandlet separationsangst, overstimulering, understimulering, forkert og hård håndtering, omsorgssvigt, mangel på søvn…

Ændringer i hverdagen:
Få justeringer i din hverdag igangsætter en positiv domino-effekt. Først og fremmest er det vigtigt at du forkaster dominansteorien og foretager en holdningsændring. Når du gør det er følgende ændringer rent faktisk meget nemme. Du ser nu din hund med helt andre øjne end det frådende dominansmonster. Dette vendepunkt ændrer dine hensigter og hele dit kropssprog og du får en oprigtig ærlighed i at hjælpe din hund. Dette ser og mærker din hund. På samme måde som hvis vi mennesker mærker det når vi modtager hjælp fra nogen som vil os det godt. Så bliver vi mere åbne, lydhøre og lader os inspirere. Det er ikke anderledes med hunde.

Tips til problemløsninger:
Kig nøgternt på din hunds dagligdag og list de vanskelige situationer op en for en.

Hverdagen:
Er hverdagen generelt meget travl?
travlhed, manglende ro og nærvær påvirker også din hund .
Får din hund den nødvendige søvn?
afhængig af alder, race og sygdomshistorie, skal din hund sove mellem 12-18 timer dagligt. Meget unge hvalpe helt op mod 20 timer dagligt.
Er jeres gåture lange og indeholder de meget aktivitet så som bolde- & pindekast?
meget lange gåture med for meget pinde og boldkast, løb eller cykelture øger stresshormoner i kroppen.
Får min hund mental stimulering i hverdagen?
stimulering af lugtesansen er med til at aktivere rolige hormonstoffer i kroppen.
Leger børnene for voldsomt med din hund?
en tilbagevendende voldsom leg øger din hunds generelle stressniveau omkring børnene.

Vanskelige situationer:
Humper børnene når de kommer ind i rummet
tag hunden stille og roligt væk fra børnene uden noget postyr, hold den hos dig indtil den er rolig. Lær børnene at lege anderledes med din hund i fremtiden. Lad børnene lave søgeøvelser i haven eller indenfor sammen med din hund. Det fremmer en rolig aktivitet omkring børnene.
Hopper op af middagsbordet når I spiser
Forebyg situationen ved at give din hund noget lækkert og tidskrævende at tygge på ca. 5-10 minutter inden adfærden viser sig. Gerne henne i kurven eller på tæppet så vænner den sig hurtigt til nye vaner ved middagstid.

Alle dine vaskelige situationer kan både løses og forebygges ved en positiv og konfliktfri håndtering der knytter positive bånd imellem os og samtidigt gøre det nemmere at se hinanden dybt i øjnene i mange år fremover ❤️

del med dine venner...
  • Facebook
  • Twitter
  • Google Bookmarks
  • RSS
  • LinkedIn

8 tanker om "Hunden humper ikke for at dominere"

  1. Marie Birkelund

    Vores hanhund humper (stort set) kun andre hunde. Det er typisk andre hanhunde eller kastrerede hanhunde, som føler sig ligeværdige eller under ham – hvis en hanhun udviser selvsikkerhed, vil han sjældent gøre det. Vores hund er ikke aggresiv eller specielt dominerende, men situationen kan hurtigt eskalere, fordi den anden hund ikke vil tolerere, at han humper. Forståeligt nok. Han er syv år gammel nu og får tilpas stimulation. Han har en fortid hos flere hjem, så den dårlige vane har nok udviklet sig, på et tidspunkt i hans liv, hvor han var stresset. Men den er ikke lige sådan at komme til livs. Vi har forsøgt 1) at lade “offeret”selv sige fra, 2) sige nej og 3) fjerne ham fysisk. Vi prøver selvfølgelig også at aflede hans opmærksomhed for at stoppe det, men for det meste slår han hjernen lidt fra. What to do?

  2. Maria

    Hej Betina
    Vi har fået en hvalp på 12 uger (fransk bulldog) hvis vi har leget med ham, fx hvor han bider i sit legetøj, kan han godt finde på at humpe bagefter. Er det rigtigt af os at tage ham stille væk og sige nej i et fast toneleje?
    Vi fik ham d.3 april 2016. Hvornår kan vi begynde alene hjemme træning ?

    Venlig hilsen Maria

  3. Tanja Jensen

    Hej Betina
    Når det er en ældre tæve der gør det på andre noget yngre tæver og kun dem. Er det stadigvæk pga dominans ?!???
    Jeg har en 6- årig Glen ( Irish Glenn of Emaal ), der er meget overstadig med at hilse på gæster. Han bliver ved indtil gæsten tager sig tid og hilser ordentligt på ham. Når det er sket falder han til ro ved deres fødder. Det samme sker når vi i familien kommer hjem, eller bare har hentet post uden at han var med. Er dette også pga stress?
    Mvh Tanja

  4. Betina Sabinsky Forfatter

    Hej Tanja
    Ja, jeg vil umiddelbart mene at det udelukkende er stressrelateret, der er noget som gør at de bliver nødt til at udløse denne ophobning af stressenergi. Du kan få positive redskaber til at ændre på det 🙂
    Kontakt mig gerne 🙂
    Alt godt
    Betina

  5. MArie-Louise

    Hej 🙂

    Vores 2 år gamle hanhund ( fransk bulldog) har aldrig humpet nogen eller noget sådan rigtig, men for nylig er der flyttet en lille hvalp ind oven over os ( også fransk bulldog) og de ELSKER at lege sammen, men oftete prøver vores hanhund at komme til at slikke/lugte i hvalpens nedre regioner og humper også hvis han får lov?

    Hvordan pokker kan det være han har denne adfærd over for hende? og hvad kan jeg gøre?

    mvh.

  6. Camilla

    Hej Betina.
    Min 9 årige amstaff humper mit ben.. Hun er steriliseret og hun gør det kun på mig.. ikke mine forældre eller mine børn (vi er ofte hos mine forældre) .. Tilgengæld gør hun det kun hos mine forældre.. Hun slikker mit ben og så humper hun det .. Hun bliver fjollet og vil lege og så humper hun mig igen og sådan bliver det ved i noget tid..
    Hun kan godt pive en del om natten når vi er hos mine forældre, men sover ellers fint, kommer ud og gå lange ture osv..
    Skal jeg stoppe hende når hun vil humpe mig eller hvad? Jeg tænker hvis det hjælper hende med at komme af med noget?

  7. Susanne

    Hej .

    Min franske bulldog han, humper alle hunhunde han kommer i nærheden af. Har det slet intet med lyst, at gøre? Er han stresset? Hvad bliver han stresset af? En hunhunds duft? Er det ikke lyst? Han humper også gæster, han ikke ser så tit.

    Vh
    Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *