Kategoriarkiv: Arrangementer

BAT 2.0 i Danmark

10703001_727395797314409_1143135449_o


Grisha Stewart BAT 2.0 i Danmark

Det har været en hektisk tid for mig, men FANTASTISK!
For første gang i Danmark har jeg arrangeret et BAT instruktørkursus i Danmark med Grisha Stewart og hendes fantastiske team med bl. a. Joey Iversen som skal overtage alle kurser og seminarer efter Grisha.

Grisha vil fra 2015 kun tage kurser og seminarer i USA og Alaska hvor hun bor.

24 glade og super dygtige instruktører fra hele Skandinavien var med som deltagere og fik lært BAT 2.0. BAT står for Behavioral Adjustment Training og henvender sig faktisk til alle hundeejere om mere viden omkring hundens forskellige zoner samt deres fine sprog som vi kommer til at overskride gang på gang. Dog bliver BAT primært brugt som rehabilitering for angste, frustrerede, aggressive og reaktive hunde. En metode jeg for alvorligt fik stiftet bekendtskab med på BAT instructors course i februar 2013 i Portugal med Grisha Stewart.

Jeg hjælper dagligt hunde med ovenstående problemer og resultaterne er mildest talt imponerende! 🙂 Denne metode åbner op for helt nye muligheder at hjælpe både hund og ejere, og med meget nemmere fremgangsmåde end ved eks. kontrabetingning alene. Metoden foregår udelukkende på hundens egne præmisser uden tvang eller negativ forstærkning (naturligvis). Sagt med andre ord, det er en konfliktfri og 100% positiv træningsmodel der er nem for dig som hundeejere at arbejde med sammen med din hund.

Er du intresseret i BAT træning? så kig forbi min hjemmeside eller find en CBATI (Certified BAT Instructor) i nærheden af dig på Grisha´s hjemmeside 🙂

 

Dogparkour i Danmark

Dogparkour poster 2Dogparkour workshop for første gang i Danmark!

Efter den massive tilmelding til vores workshops med Dogparkour sweden har vi opslået endnu et hold!! Nu har du chancen for at deltage i Danmarks første dogparkour workshop i Greve/Storkøbenhavn og få redskaber til hvordan du påbegynder din træning, avancerede udfordringer og hvordan du træner sikkert uden at din hund får skader. Sikkerheden er ekstrem vigtigt i dogparkour og derfor er instruktørerne uddannet friskvårdsinstruktör (sundhedsinstruktør) og udover det er Malin A. også hundepsykolog.

Dogparkour Sweden siger om dogparkour:
“Dogparkour er balancetræning for din hund! Ideen er at lade hunden komme rundt i vores miljø gennem at klatre, balancere, kravle under, igennem og hoppe over forskellige forhindringer. Du bruger blot det du har adgang til! Træningen kan niveautilpasses til kropsbygning, alder og sværighedsgrad. De positive effekter af denne type af øvelser er talrige! Da hundens kropskontrol forbedres øges også din hunds selvtillid. Din hund vil blive mere aktiv og kontaktsøgende under jeres gåture. For hunde med adfærdsproblemer har dogparkour en næsten mirakuløs effekt! I kombination med forebyggende træning vil hunden få noget positivt at fokusere på i stedet for at gøre udfald, trække i snoren, eller være bange og usikker. Det betyder ikke noget at du bor på landet eller i byen med din hund – du kan træne dogparkour overalt! “

Vi lægger ud med et foredrag i Greve borgerhus hvor du kan hente inspiration, stille spørgsmål samt få en almen introduktion til dogparkourens alle trin.
Torsdag d. 3 april 19.00 – 20.30 i Greve borgerhus
Begrænsede pladser, tilmelding nødvendig på Billetto (kun foredraget) 
Pris: 100,-

Selve workshoppen består af 2 dele, en teoretisk forelæsning hvor du grundigt bliver undervist i dogparkourens alle trin, forudgående øvelser samt sikkerhedens do´s and dont´s. Her får du alle de nødvendige redskaber til at udvikle og forvandle din hund til en rigtig parkourhund! Det er obligatorisk at deltage i forelæsningen for at kunne være med til selve den praktiske del.

Workshop 3:
Fredag d. 4 april 18.00 – 21.00 forelæsning/teori i Greve borgerhus
Søndag d. 6 april 10.00 – 12.00 praktisk workshop i København (adressen modtager du ved tilmelding)
Begrænsede pladser: max 10 deltagere med hund / 5 observatører (uden hund).

Læs mere
http://www.dogwise.dk/jeg-tilbyder/weekendseminarer/dogparkour/

TTouch seminar med Lori Stevens

Lori Stevens poster
Jeg er så ekstremt glad for at kunne præsentere et TTouch seminar med Lori Stevens i Danmark 🙂

Lori Stevens afholder workshop i Tellington TTouch®. TTouch® er en blid og positiv form for krops- & bevægelsesterapi. TTouch® giver fantastiske redskaber og teknikker der forbedrer dit dyrs sundhed, adfærd, udholdenhed og ydeevne (især ved hundesport), i tillæg styrker det relationen mellem dyr og ejere. TTouch® komplimenterer dyrlægebehandlinger, kiropraktiske behandlinger og all form for hundetræning eller hundesport. Denne workshop giver dig den nødvendige viden omkring TTouch® til at du kan bruge og hjælpe din egen hund med sundheds- & adfærdsmæssige relaterede årsager samt for velvære og forøgede ydeevner. TTouch® kan bruges på alle dyr.

Denne workshop omhandler følgende punkter:

  • frygt for torden og fyrværkeri
  • manglende fokus og koncentrationsevne
  • frygtsomhed, manglende selvsikkerhed
  • trækker i linen
  • overaktiv (svær at få ned i gear)
  • adfærdsproblemer (eks. reaktive hunde)
  • genvindelse af kræfter efter skader/sygdomme
  • forøget ydeevne (eks. hundesport)
  • manglende kropskontrol og kropsbevidsthed

Læs mere spændende info her http://www.dogwise.dk/?p=4227