5 myter omkring ressourceforsvar du bør vide!

Hundens ressourceforsvarKnurrer og viser din hund tænder når du, eller andre i familien nærmer sig hunden mens den spiser, tygger ben, ligger med legetøjet eller liggepladsen?

Du er ikke alene…

Ressourceforsvar er en af de mest misforstået adfærder i vores tid. Det er samtidigt en adfærd der kan være så ekstrem farlig og få fatale konsekvenser for alle involverede parter at vi er nødt til at forstå den, forebygge den samt at vide hvordan vi håndterer og træner den korrekt.

Zone- og ressourceforsvar er faktisk mere almindeligt end du tror, men den gode nyhed er,
at du kan gøre noget ved det.

Først er der 5 myter omkring ressourceforsvar du bør få aflivet!

  1. Ressource- og zoneforsvar er en unormal adfærd.
    Det er en helt normal og en medfødt adfærd uanset race eller art. Ressourceforsvar er indbygget i os alle (også dig og mig) helt basalt er den der for at sikre vores overlevelse, men lad os være ærlige, det er absolut ikke en charmerende adfærd og den er ikke ønskværdig hjemme i stuerne.
    .
  2. Den er genetisk betinget og kan ikke “kureres”.
    De nedslående fakta er, at selvom der er få studier på området ved ingen hvorfor nogle hunde har det mere end andre. Det forekommer nemlig i alle racer, alle blandinger og alle aldre. Genetisk programmering kan faktisk gøre visse adfærd lettere at lære for nogle hunde, men der er ingen klar sammenhæng mellem, hvor meget en adfærd anses for at være genetisk og dens modtagelighed overfor adfærdsmodifikation.
    .
    Vi ved altså endnu ikke om det er “arv eller miljø” og derfor bliver vi nødt til at have begge aspekter med i vores overvejelser.
    .
  3. Det kan “kureres” ved at give hunden mængder af ressourcer.
    Det vil være det umiddelbare logiske, at give hunden flere ressourcer så at den fik følelsen af at have rigeligt selv men sådan fungerer det desværre ikke. I stedet vil de fleste hunde få et endnu højere alarm- beredskab (stressniveau) over flere mængder af ressourcer at vogte.
    .
  4. Ressource- og zoneforsvar er en dominant adfærd.
    Det er utroligt så meget hundeadfærd og hundesprog der tilskrives dominant eller aggressiv adfærd. Der er så mange dominansteorier at det faktisk gør os “dumme” (pardon my french). Vi kommer aldrig at se eller forstå hundens signaler hvis vi altid pakker det ind i en dominansteori, endnu mindre vil vi være i stand til at kunne lære at bruge de fantastiske positive redskaber der er tilgængelig og som virker, og det er dumt.
    .
    Træning af ressource- og zoneforsvar gøres gennem systematisk desensibilisering og kontrabetingning.
    .
    Ressource- og zoneforsvar ses oftest hos hunde der mangler selvtillid, her øger den i både volume og styrke, det er altså som regel en frygtrelateret adfærd. Det er også en adfærd der er bygget på mistillid og det er vores opgave at vende mistilliden og træne med tillidsskabende/opbyggende metoder.
    .
  5. Det er resultatet af en “forkælet” hund.
    I en videnskabelige undersøgelse fra 2007 viste resultaterne at ressource- og zoneforsvar der resulterede i bidskader hos børn var hunde af ALLE racer/blandinger, ALLE aldre og uanset deres historie. Hunde med varierende grader af lydighedstræning kan udvikle vogtningsadfærd – der er et lige muligheder for at dette bliver et adfærdsproblem.
    .
    Min erfaring er dog at problemet ses ofte hos hunde der bor sammen med små børn (op til 6 år), tidligere gadehunde (grundet kampen om overlevelse), hunde der bor med ejere der tror på, og udøver, straf, skæld ud og korrigerende håndtering i hverdagen.

 

Kildehenvisninger
Jane Donaldson bog Mine!
www.puppyleaks.com
Videnskabelig artikel https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2610618/

del med dine venner...
  • Facebook
  • Twitter
  • Google Bookmarks
  • RSS
  • LinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *