nye datoer for hundetræning

januar 24th, 2012 by Betina Sabinsky

her laves plads via baljeøvelsen

Så er der lagt nye datoer for hundetræning på hjemmesiden. Alle kurser er med klikkertræning og der er obligatorisk teoriaften d. 23 februar i Greve Borgerhus. Vi træner programmer i grundfærdigheder som kædes sammen efterfølgende. Der er både søndagshold og hverdagshold, alle hverdagshold er indendørs i en lagerhal på Greve Main.

Nye kurser

  • hvalpehold (mellem/store racer)
  • unghunde/voksen begyndere
  • hvalpe/unghunde fortsættere
  • opfølgningskursus 1
  • opfølgningskursus 2
  • klik og sjov

Træn din hund lykkelig med klikkertræning. Ja, du læste helt rigtigt. Undersøgelser viser at din hund bliver lykkeligere af positiv træning, det er der vel i og for sig ikke noget nyt i – vel?

Vi bliver vel alle lykkelige af positiv feedback, vejledning, opdragelse el. andet – men nu er der sørme forsket i det hos dyr… tsk tsk. Som om vi ikke vidste det i forvejen, de kunne bare ringe til os dyreinstruktører eller dyre ejere der kun bruger positive forstærkningsmetoder :)

Det hænger sammen med dopamin udskillelsen fra vores (både dyr og mennesker) belønningscenter i hjernen. Belønningssystemet sørger for følelser som lykke og glæde. Når det man gør stimulerer belønningssystemet i hjernen, vil man derfor have lyst til at gentage disse handlinger.

Derfor, træn altid din hund med succes til succes!
Klikkertræning er baseret på at stimulere både hundens og dit belønningssystem. Jeg har skrevet lidt omkring klikkertræning her på bloggen - hvad er klikkertræning!

Så vil du være med og øge din hunds daglige velvære og gøre din hund lykkelig gennem positiv træning, så kom med til nye kurser hos DogWise. Alle hold er baseret på klikkertræning, teorien bag denne træningsmetode gennemgår vi til en obligatorisk teoriaften i Greve Borgerhus.

Hverken dig eller din hund behøver have nogen forkundskaber til klikkertræning, de fleste er nybegyndere og vi arbejder individuelt i små trin af gangen. Det eneste der kræves af dig er at du har lyst til at træne din hund med positive forstærkninger og lære noget nyt.

Vi arbejder ud fra flere grundfærdigheder i hverdagslydighed (eks. fokus-sit-dæk-target-plads-bagpartskontrol-plads-indkald-stå-lineføring-gå pænt-leg-slip-bære), der vil også være sjove øvelser samt stilleøvelser alt afhængig af hold. Disse grundfærdigheder danner basis for din hunds hverdagslydighed.

Vi arbejder med at finde flere forskellige forstærkere (belønninger) som din hund vil arbejde for. Du vil lære betydningen af forstærkere, timing, planlægning af træningen, dine krav i træningen, forøgelse af kravene samt at nå selve målet. Alt sammen med positiv forstærkning for en sjovere hverdag sammen med din hund!

Du vi blive overrasket over hvor meget din hund kan som du ikke var klar over :)

Læs mere omkring alle holdbeskrivelser på www.dogwise.dk/beskrivelse.htm samt datoer/tider for træning www.dogwise.dk/kurser.htm

Ring for tilmelding på 60173717.

Max ønsker et nyt og kærligt hjem

september 26th, 2011 by Betina Sabinsky

Max er en blanding af Dansk/Svensk gårdhund og Jack Russel terrier på 10 år som søger et nyt og kærligt hjem. Trods sin alder er Max fuld af energi og har aldrig været syg.

Max er som sagt meget livlig og fuld af energi (stadigvæk). Han har det bedst når han kan få afløb for sin energi under lange ture hvor han kan løbe frit i naturen. Han er også en meget glad og venlig hund som holder af at børn lege med dem eller gå tur med dem. Når Max ikke er ude og gå tur elsker han at ligge i sofaen og hygge eller blive kælet.

Kunne du tænke dig en hund som er langt over hvalpe/unghundens “unoder”, en dejlig rolig hund som stadig ønsker de lange hyggelige gåture, så kontakt Betina Sabinsky (DogWise) pr. tlf. på 60173717

Læs hele Max CV

sjov leg med hunden på gåturen – active dogwalking

januar 27th, 2012 by Betina Sabinsky

Ikke mange tænker over det, men gåturen er faktisk den mest oplagte tid på dagen til at lave en masse sjov med sin hund. Som en fingerregel er man ude at gå med sin hund 3 gange dagligt, og eftermiddagsturen er normalt den længste af turene. Lige netop eftermiddagsturen, kan man med fordel udnytte tiden til et sjovt og aktivt samvær med sin hund.

Film – få inspiration til din gåtur her

Sjov med hunden kan nemlig udøves både i byer og på landet, så ingen hunde i det danske land går glip af en sjov ejer med masser af god aktivitet på gåturen. Det kræver ingen ekstra udstyr, andet end en pose med de lækreste guffer, og gerne et stykke legetøj man kan putte i lommen. De fleste hunde jeg møder på mine gåture, går med sin ejer i den anden ende af linen, som virker mere eller mindre fraværende. Enten taler ejeren i mobiltelefon, lytter til en IPod, eller også ser det ud som om, de er blevet pålagt en besværlig opgave og derfor har meget travlt med, at komme hurtigt hjem igen. Ofte oplever jeg, at ejeren har så travlt med at komme videre, at der bliver rykket i linen hvis hunden snuser for meget.

Mange gange er det de selvsamme ejere, der blandt andet har problemer med indkald. Det kan være nyttigt at tænke på, at du som ejer har en kæmpe indflydelse på, hvad din hund bliver “afhængig” af. Denne “afhængighed” har sin begyndelse i din hunds individuelle behov for stimulering, samt hvor den får dækket disse behov. Altså sagt med andre ord, hvor den opnår glæde, følelsen af lykke og velbehag.

Fysiologisk gælder det samme for mennesker såvel som for dyr. Når vores krop og hjerne bliver stimuleret, aktiveres flere forskellige centre i hjernen, deriblandt vores belønningsystem. Dette system aktiverer og frigør udskillelsen af hormonstoffet dopamin. Dette er kroppens eget lykke-stof og øger vores følelse af glæde, lykke og generel velbehag. Udskillelsen af dopamin øges blandt andet ved ros og beløninger (anerkendelse), samt positiv træning der udvikler og øger problemløsningsevnen. Endorfiner som især udløses ved fysisk velvære virker stress- og smertereducerende samtidig med at det øger vores immunforsvar. Dopamin er som sagt kroppens lykke-hormon som hjernen bliver afhængig af, og hvem vil ikke være afhængig af lykke, glæde, kreativitet og gode oplevelser.

Derfor har man som ejer en stor medvirken i hvad ens hund bliver “afhængig” af og hvad den søger i dagligdagen. Gennem både god individuel stimulering fysisk og mentalt, samt positiv træning, ros, belønning og sjove oplevelser, kan du derfor som ejer blive en uvurderlig kilde af guld for din hund.

Som regel er vi travle mennesker med mange gøremål i dagligdagen, og netop derfor er gåturene oplagte til sjov aktivitet sammen med din hund. At være nærværende sammen med sin hund på gåturen, kan gøre en fantastisk forskel også i den generelle daglige kommunikation og samarbejde. Forestil dig selv at være sammen med nogen, som ikke er nærværende eller aktivt deltagende i dine gøremål og generelle hverdag. Så er jeg helt sikker på, at du finder på andre ting at foretage dig. Ting eller oplevelser som giver dig en følelse af en positiv stimulans på den ene eller den anden måde. Det samme gælder selvfølgelig også for vores hunde.

Få tips til mental stimulering her

Hunden kan eksempelvis på turen være blevet “afhængig” af møde og leg med andre hunde, hvilket resulterer i en hund, som altid løber hen til andre hunde. Den kan være blevet “afhængig” af at stikke af fra haven, og selvom haven er indhegnet efter alle kunstens regler, skal hunden nok finde en vej ud. Hunden kan være blevet “afhængig” af mange andre oplevelser på egen hånd, som ikke alle er hensigtsmæssige eller involverer ejeren.

Hunde skal ikke stimuleres hele tiden, og overstimmulering skaber også problemer i hverdagen.  Men ved at balancere din hunds individuelle behov i både den aktive og mentale daglige stimulering, bliver du kilden til din hunds glæde og lykke følelse.

Brug derfor naturen eller bymiljøet som Jeres fælles legeplads på de gåture, hvor der er mere tid. Lad din hund opleve spændende udfordringer og leg sammen med dig – bliv din hunds kilde til glæde og lykke gennem ren og skær kemi :)

Læs artiklen på ekstrabladet.dk her

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2012

DogWise holder kurser i Active-DogWalking – læs mere om fælles aktive gåture her

en still og rolig øvelse

januar 26th, 2012 by Betina Sabinsky

En stilleøvelse og non-aktivitet er ligeså vigtigt som at stimulere sin hund både fysisk og mentalt. Ved daglig berøring og nærværende kontakt stimulerer vi receptorer i huden som videre sender signalstoffer for udskillelse af dopamin og oxytocin. Dopamin er kroppens lykke-hormon og oxytocin har man efter mange års forskning konstateret er af betydning for vores relationer med hinanden.

pack-bonding :)

På sammen måde som med mennesker, bliver vi syge både fysisk og psykisk hvis vi fra fødslen og igennem hele livet, ikke får daglig berøring og omsorg. Oxytocin virker blandt andet også kortisol-reducerende. Kortisol er et langtidsstresshormon på både godt og ondt. Har vi øget mængde af kortisol i for lang tid, skader det vores organisme.

Dyrene bruger det meste af deres liv med at knytte og styrke bånd med flokken (familien) – pack bonding. De soignerer hinanden og ligger ofte tæt uden at foretage sig noget. Uanset om det er fælles aktivitet eller fælles non-aktivitet, er de nærværende i det de gør med hinanden. Det er ikke tit at vi er “tilstede”, der er altid noget som fanger vores opmærksomhed, hvis det ikke er tankerne, så er det tv, computer eller telefonen. Vi har altid noget der distancerer os fra os selv og vores nære.

Stilleøvelsen i praksis

  • når din hund i forvejen er i ro, så sæt dig ned ved siden af den. Læg blødt din hånd evt. på siden af hunden. Skulle din hund rejse sig og gå, så lad den gå væk og prøv lidt senere igen. Hvis din hund ikke er vant til denne nære og meget intense kontakt, starter du i små skridt.
  • i det daglige kan du med fordel, når din hund kommer hen til dig, blidt stryge den fra mundvigen og ned på halsen i langsomme strøg.
  • hvis din hund bliver liggende når du har lagt din hånd på siden, kan du langsomt og blidt lave strygninger fra mundvigene og ned langs hundens side. Det er meget forskelligt hvor hundene bedst kan lide at blive rørt, og du kender din hund bedst. Så start evt. med at lave strygninger hvor du ved at din hund i forvejen sætter pris på det.
  • Fortsæt med at lave strygninger i blide og meget langsomme strøg der hvor du kan komme til, gerne også ned langs forbenene og bagbenene. Mange hunde bryder sig ikke om at blive strøget eller kælet langs rygsøjlen, så undgå evt. dette sted.
  • Brug 5-10 minutter, eller meget mindre, de første par gange. Er din hund vant til din nære kontakt kan du sagtens blive ved i længere tid. Hvis din hund skulle gå efter 30 sekunder, så brug kun 20 sekunder næste gang, og stop der. Efterhånden kan du øge tiden af dit nærvær.
  • Læg mærke til om din hund kan virke spændt nogle steder, eller der er bestemte steder den ikke vil have at du rør. Det kan også være steder som hunden reagerer med at “dirre” lidt i huden. Dette kan være tegn på at din hund er belastet i sit bevægeapparat og har behov for at blive tilset af en dyrekiropraktor. Læs artiklen om hundens smerter her
  • Det er vigtigt at hunden deltager friviligt, hvis hunden går væk fra dig – så lad den gå.
  • Har du en hvalp, kan det være en god ide at give den et tyggeben eller to undervejs. Det kan med fordel også gøres til voksne hunde i starten som ikke er vant til dette nærvær fra deres ejere og bliver utrygge.

Din hund vil elske denne stund, og du vil efterhånden mærke en forskel i Jeres tilknytning. Selve øvelsen skaber ro og tryghed, mindsker stress og giver en anden form for fantastisk kontakt end den aktive.

god stilleleg :)

hundens ABC…

januar 19th, 2012 by Betina Sabinsky

At træne sin hund, kommer ikke altid helt af sig selv. All træning er noget man skal lære, og vigtigt er det også, at vi lærer hunden at træne i så mange forskellige miljøer som det er muligt.

Hvor mange har ikke stået i en situation og undret sig over, hvorfor hunden kun kan udføre signalerne (kommandoerne) derhjemme. For derhjemme gør hunden det lige med det samme, men på træningsbanen eller andre steder, så ligner hunden mere eller mindre et spørgsmålstegn. For nogle hundeejere kan situationen også være helt omvendt. Her kan hunden kun udføre sine færdigheder på træningsbanen, eller til konkurrencer, mens derhjemme og andre steder går det knap så godt – hvorfor er det sådan?

Svaret på det er, at hvis man kun træner få bestemte steder, bliver adfærden betinget til et specifikt miljø. Dvs. at hunden forbinder selve adfærden til bestemte omgivelser. Ved at træne alle hundens færdigheder i mange flere forskellige miljøer opnår man en generalisering. En generalisering betyder at hunden lærer at adfærden kan udføres i alle miljøer med samme præcision og intensitet.

Få inspiration til træning her

Så selvom man går til træning sammen med andre hunde, eller man laver selvtræning, er det vigtigt at man træner de samme øvelser i andre miljøer. Ved også at øge de ydre forstyrrelser, øger du din hunds intelligens og koncentrationsevne væsentligt. Hvis din hund kan eksempelvis Sit derhjemme til topkarakter, så begræns ikke den fortsatte træningen af Sit der.

Ved at lære sin hund at lære gennem positiv træning, får du en hund som vil elske at træne. All læring er baseret på hjerneaktivitet, så jo mere du lærer din hund, jo klogere bliver den.

Øg din hunds intelligens gennem klikkertræning – læs mere her

Der er dog grænser for hvor langt tid af gangen din hund kan træne. Det mest optimale for læring er korte træningspas på 1 til 3 minutter. I dette tidsrum lærer din hund bedst, og den når ikke at blive for træt. Hold et par minutters pause mellem hvert pas og lad din hund “kede” sig under pauserne, så bliver træningen mere intens. Vi mennesker husker også den information/læring bedst vi modtager i korte intervaller. Har du en hvalp, så lav evt. meget kortere træningssekvenser.

Start med at lære din hund basale grundfærdigheder. Grundfærdigheder kan betragtes som træningens ABC… Disse færdigheder er nødvendige for at hunden har et godt fundament som du sammen med din hund, kan bygge videre på til fremtidig træning. På samme måde er det for os mennesker, at hvis vi kan vores ABC, så har vi nemmere ved at sammensætte bogstaverne til ord og danne meninger.

Så hvis din hund kan Sit, så øg kravet i din træning og lær den at blive i Sit. Fortsæt dernæst træningen i at øge afstanden,  og på sigt til at hunden kan udføre øvelsen på længere og længere afstand fra dig. Husk også at træne Sit fra både Stå og Dæk, mange hunde kan kun Sit fra Stå. Træningen kan også udvides til at du træner Sit imens du står på forskellige sider af hunden (og ikke som altid – foran). Sit kan også udføres på forskellige underlag, og på underlag som træner din hunds balance. Der er mange variationer indenfor alle grundfærdigheder, start med det nemmeste og øg sværhedsgraden efterhånden som din hund forstår øvelserne.

Den vigtigste grundfærdighed er fokus og kontaktøvelser, få 3 trin her

Mange hundeejere stopper desværre med at gå til træning efter det “obligatoriske” hvalpe- & unghundetræning, hvilket er lige i den alder hvor indlæringen er på sit toppunkt.

Læring stopper dog heldigvis aldrig, og hvor intelligent hunden bliver afhænger af hundejeren. Hav det i mente næste gang du mener at din hund er en smule dum :) god træning….

Læs artiklen på ekstrabladet.dk her

Artiklen må ikke kopieres eller viderebringes på anden vis uden forhåndstilladelse af forfatteren. Den er beskyttet af Lov om Ophavsret.
Du er dog velkommen at linke til artiklen.

Copyright DogWise v/Betina Sabinsky 2012